Højesteret omstøder varetægtsfængsling i sag om barnedrab, da lovens strafferamme ikke var opfyldt

En kvinde blev anholdt den 20. december 2024 og sigtet for drab på sit nyfødte barn, subsidiært barnedrab under formildende omstændigheder. Under grundlovsforhøret nægtede hun drab, men erkendte at have dræbt barnet under omstændigheder, der falder ind under straffelovens mildere bestemmelse for barnedrab.

Instansernes Behandling

Byrettens afgørelser

Retten i Næstved varetægtsfængslede oprindeligt kvinden på baggrund af en begrundet mistanke om barnedrab efter straffelovens § 238, stk. 1. Ved et senere retsmøde den 29. januar 2025 besluttede byretten dog at løslade hende, da retten ikke fandt grundlag for fortsat fængsling. Retten vurderede, at omstændighederne pegede på barnedrab af frygt for vanære eller under påvirkning af fødslen, og at der derfor ikke var mistanke om drab efter straffelovens § 237.

Landsrettens kendelse

Anklagemyndigheden kærede byrettens afgørelse til Østre Landsret, som omgjorde beslutningen. Landsretten fandt, at der var en særligt bestyrket mistanke om drab efter straffelovens § 237, og varetægtsfængslede derfor kvinden af hensyn til retshåndhævelsen.

Kæremål til Højesteret

Sagen blev indbragt for Højesteret, hvor det centrale spørgsmål var, om betingelserne for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen var opfyldt. Dette kræver en særligt bestyrket mistanke om en forbrydelse med en strafferamme på 6 års fængsel eller mere.

Højesteret stadfæstede byrettens kendelse om at løslade den tiltalte.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fandt, at der på baggrund af tiltaltes egen erkendelse, vidneforklaringer og en mentalerklæring alene forelå en særligt bestyrket mistanke om, at hun havde overtrådt Straffeloven § 238, stk. 1 om barnedrab under formildende omstændigheder. Derimod var der ikke en tilsvarende særligt bestyrket mistanke om manddrab efter Straffeloven § 237.

Vurdering af Varetægtsfængsling

Betingelsen for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen er ifølge Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, at der er en særligt bestyrket mistanke om en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Da strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 238, stk. 1, er fængsel i op til 4 år, var betingelsen for varetægtsfængsling ikke opfyldt.

Afgørelse

Landsrettens kendelse om varetægtsfængsling blev omstødt, og byrettens kendelse om løsladelse blev stadfæstet.