Retten i Horsens stadfæster afgørelse om adoption uden samtykke af 11-årig dreng anbragt i netværkspleje

Sagen omhandler en anmodning fra en biologisk mor om at få omgjort Ankestyrelsens afgørelse om at frigive hendes 11-årige søn, født i 2013, til adoption uden hendes samtykke. Barnet har siden januar 2016 været anbragt i en netværksplejefamilie hos sin faster og hendes mand.

Baggrund for sagen

Ankestyrelsen traf den 22. maj 2024 afgørelse om, at barnet skulle frigives til adoption uden samtykke fra den biologiske mor. Afgørelsen blev truffet i medfør af Adoptionsloven § 2 og § 9. Den biologiske mor indbragte herefter sagen for Retten i Horsens med krav om, at afgørelsen skulle ophæves.

Parternes påstande

Parternes holdninger til adoptionen var som følger:

Vurdering af barnets tilknytning og trivsel

En central del af sagen var en tilknytningsundersøgelse, som viste, at barnet var dybt forbundet med plejeforældrene og opfattede dem som sine forældre. Han trivedes og udviklede sig positivt i plejefamilien, hvor han oplevede tryghed og stabilitet. Omvendt var tilknytningen til de biologiske forældre svag. Samværet med den biologiske mor var præget af hendes manglende evne til at skabe struktur og hendes ustabile fremmøde, hvilket førte til mistrivsel hos barnet.

Forældrenes omsorgsevne

Retten fandt det dokumenteret, at den biologiske mor led af betydelige psykiske og kognitive vanskeligheder, herunder personlighedsforstyrrelser, som gjorde hende ude af stand til at give barnet den nødvendige omsorg. Den biologiske far havde samtykket til adoptionen og blev ikke anset for at kunne varetage rollen som primær omsorgsperson.

Retten fandt, at betingelserne for at tillade adoption uden samtykke var opfyldt i henhold til Adoptionsloven § 9, stk. 2. Afgørelsen blev truffet ud fra væsentlige og tungtvejende hensyn til barnets bedste.

Rettens begrundelse

Retten lagde afgørende vægt på en tilknytningsundersøgelse fra november 2023. Undersøgelsen konkluderede, at barnet, en 11-årig dreng, havde en meget stærk og tryg tilknytning til sine plejeforældre, som er barnets faster og hendes mand. Barnet opfatter dem som sine forældre og deres hjem som sit eget. Det blev vurderet, at det ville medføre betydelige negative konsekvenser for barnets trivsel, udvikling og sundhed at bryde denne tilknytning.

I modsætning hertil var barnets tilknytning til de biologiske forældre beskrevet som begrænset. Den biologiske mor blev vurderet til at have store kognitive, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt personlighedsforstyrrelser, som varigt forhindrede hende i at varetage omsorgen for barnet. Den biologiske far, som samtykkede til adoptionen, blev vurderet til at have en sekundær, venskabelig relation til barnet, men uden potentiale til at være primær omsorgsperson.

Retten konkluderede, at de biologiske forældre varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen, og at en adoption ville sikre barnet den nødvendige stabilitet og kontinuitet i opvæksten. Barnet havde desuden selv udtrykt et klart ønske om at blive adopteret.

Afgørelse

Retten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse af 22. maj 2024 om, at barnet frigives til adoption. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.