Retten i Horsens stadfæster afgørelse om adoption uden samtykke af 11-årig dreng anbragt i netværkspleje

Vurdering af barnets tilknytning og trivsel

En central del af sagen var en tilknytningsundersøgelse, som viste, at barnet var dybt forbundet med plejeforældrene og opfattede dem som sine forældre. Han trivedes og udviklede sig positivt i plejefamilien, hvor han oplevede tryghed og stabilitet. Omvendt var tilknytningen til de biologiske forældre svag. Samværet med den biologiske mor var præget af hendes manglende evne til at skabe struktur og hendes ustabile fremmøde, hvilket førte til mistrivsel hos barnet.

Forældrenes omsorgsevne

Retten fandt det dokumenteret, at den biologiske mor led af betydelige psykiske og kognitive vanskeligheder, herunder personlighedsforstyrrelser, som gjorde hende ude af stand til at give barnet den nødvendige omsorg. Den biologiske far havde samtykket til adoptionen og blev ikke anset for at kunne varetage rollen som primær omsorgsperson.

Retten fandt, at betingelserne for at tillade adoption uden samtykke var opfyldt i henhold til Adoptionsloven § 9, stk. 2. Afgørelsen blev truffet ud fra væsentlige og tungtvejende hensyn til barnets bedste.

Rettens begrundelse

Retten lagde afgørende vægt på en tilknytningsundersøgelse fra november 2023. Undersøgelsen konkluderede, at barnet, en 11-årig dreng, havde en meget stærk og tryg tilknytning til sine plejeforældre, som er barnets faster og hendes mand. Barnet opfatter dem som sine forældre og deres hjem som sit eget. Det blev vurderet, at det ville medføre betydelige negative konsekvenser for barnets trivsel, udvikling og sundhed at bryde denne tilknytning.

I modsætning hertil var barnets tilknytning til de biologiske forældre beskrevet som begrænset. Den biologiske mor blev vurderet til at have store kognitive, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt personlighedsforstyrrelser, som varigt forhindrede hende i at varetage omsorgen for barnet. Den biologiske far, som samtykkede til adoptionen, blev vurderet til at have en sekundær, venskabelig relation til barnet, men uden potentiale til at være primær omsorgsperson.

Retten konkluderede, at de biologiske forældre varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen, og at en adoption ville sikre barnet den nødvendige stabilitet og kontinuitet i opvæksten. Barnet havde desuden selv udtrykt et klart ønske om at blive adopteret.

Afgørelse

Retten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse af 22. maj 2024 om, at barnet frigives til adoption. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.