Anke i samværssag afvist grundet manglende tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

Sagen udsprang af en afgørelse fra Københavns Byret, Familieretten, den 4. oktober 2024, hvor Mor blev frifundet for Fars påstand om fastsættelse af samvær med parrets fælles barn.

Fars anke til landsretten

Far ankede byrettens dom med påstand om, at der skulle fastsættes støttet samvær. Han argumenterede for, at sagen ikke kun omhandlede samvær efter Forældreansvarsloven § 19, men også "anden kontakt" i henhold til forældreansvarslovens § 22. Dette var baseret på en tidligere anmodning om at måtte videregive en julegave til barnet.

Fars centrale argument var, at da sagen også vedrørte "anden kontakt", var den ikke omfattet af de ankebegrænsninger, der kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse for at anke en dom, der alene vedrører samvær.

Mors påstand om afvisning

Mors advokat påstod anken afvist. Argumentet var, at anken var i strid med de gældende ankebegrænsninger. Da familierettens dom udelukkende handlede om samvær, krævede en anke tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilket Far ikke havde indhentet. Moderen mente, at "anden kontakt" måtte anses for at være "det mindre i det mere" i forhold til samvær og derfor ikke udgjorde et selvstændigt sagsområde, der kunne begrunde en anke uden tilladelse.

Østre Landsret afviste anken.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde vægt på, at det af familierettens dom fremgik, at Far alene havde nedlagt påstand om fastsættelse af samvær. Familieretten havde derfor udelukkende truffet afgørelse om samvær i henhold til Forældreansvarsloven § 21, stk. 3.

Da familierettens dom således alene afgjorde et spørgsmål om samvær, kunne den kun ankes til landsretten med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Dette følger af Retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt.

Fars argument om, at sagen også omfattede "anden kontakt" efter Forældreansvarsloven § 22, ændrede ikke ved dette, da dette spørgsmål ikke var blevet behandlet eller afgjort i byrettens dom.

Eftersom der ikke forelå en anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet, blev anken afvist.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part for landsretten.