Gyldighed af Ægtepagt og Begunstigelseserklæring ved Bodeling

Sagen omhandler en bodeling mellem ægtefæller, hvor hovedspørgsmålet er gyldigheden af en udateret ægtepagt og en begunstigelseserklæring dateret 25. marts 2019. Sagsøger påstår, at han ikke har underskrevet dokumenterne, og at de derfor er ugyldige. Sagsøgte fastholder, at dokumenterne er gyldige og skal lægges til grund for bodelingen.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagen udspringer af en ægtefælleskiftesag og blev anlagt i medfør af Ægtefælleskifteloven § 2. Den blev behandlet for lukkede døre i henhold til Ægtefælleskifteloven § 68.

Sagsøgers Påstand

Sagsøger påstod, at:

• En udateret aftale benævnt "ægtepagt" er ugyldig.
• En aftale benævnt "begunstigelseserklæring" dateret 25. marts 2019 er ugyldig.

Sagsøgtes Påstande

Sagsøgte påstod principalt, at sagsøger skulle anerkende ægtepagten som gyldig for bodelingen, hvilket ville medføre:

• Sagsøger skal betale Sagsøgte 1.058.600 kr. med tillæg af rente fra 14. august 2019.
• Sagsøgte forlods udtager 100.000 kr. af fællesnettoformuen.
• Beløbene skal betales fra provenuet af salget af den fælles ejendom.

Sagsøgte fremsatte yderligere subsidiære påstande vedrørende månedlige betalinger eller et mindre engangsbeløb. For begunstigelseserklæringen påstod Sagsøgte frifindelse, så bobehandlerens indstilling stadfæstes.

Oplysninger og Forklaringer i Sagen

Bobehandleren havde i ægtefælleskiftesagen lagt til grund, at både ægtepagten og begunstigelseserklæringen var underskrevet af sagsøger og skulle lægges til grund for bodelingen.

Sagsøgers Forklaring

Sagsøger forklarede, at han ikke havde underskrevet de omstridte dokumenter. Han anførte, at en invalidepension fra PFA er en personlig rettighed, der ikke kan overdrages eller deles, jf. Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34. Han bestred også, at han skulle have afgivet falsk forklaring, idet politiets efterforskning var standset. Sagsøger påberåbte sig desuden Aftaleloven § 36 og anførte, at aftalerne ville være urimelige at gøre gældende, især efter en påstået voldsepisode, hvor han blev overfaldet af sagsøgte og deres døtre.

Sagsøgtes Forklaring

Sagsøgte fastholdt, at sagsøger havde underskrevet aftalerne. Hun henviste til, at hun selv havde ophævet sine pensioner og brugt sin personskadeerstatning på fælles forbrug, hvilket gjorde en aftale om deling af sagsøgers pension rimelig. Hun bestred sagsøgers påstand om vold og hævdede, at sagsøger selv havde forringet ejendommen. Sagsøgte anførte, at aftalerne var indgået i forbindelse med en aktuel skilsmisse og derfor var gyldige i henhold til Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 32.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 (datter): Støttede sagsøgtes forklaring om voldsepisoden og indboets værdi.
• Vidne 2 (datter): Bekræftede voldsepisoden og forbedringer af huset efter sagsøgers fraflytning.
• Vidne 3 (grafolog): Kunne ikke med sikkerhed konkludere, at sagsøger havde underskrevet dokumenterne, baseret på det fremlagte sammenligningsmateriale.

Tidligere Afgørelser

• Familieretshuset: Havde tidligere truffet afgørelse om ægtefællebidrag i medfør af Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 56, men havde ikke taget stilling til ægtepagtens gyldighed.
• Østre Landsret: Havde afvist en anmodning om grafologisk undersøgelse i ægteskabssagen, da den blev anset for uden betydning for sagens afgørelse, jf. Retsplejeloven § 341.
• Politiets afgørelse: En anmeldelse mod sagsøger for falsk forklaring blev standset, da anklagemyndigheden vurderede, at det ikke ville føre til sigtelse.

Skifterettens Begrundelse og Resultat

Skifteretten lagde til grund, at parterne forud for skilsmissebegæringen drøftede formuedeling, og at sagsøger var med til at udarbejde udkast til aftaler.

Ægtepagten

Skifteretten fandt, at sagsøger havde underskrevet ægtepagten, baseret på de to grafologiske undersøgelser. Dog var ægtepagten udateret, og retten fandt det usikkert, om den var indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse. Da ægtepagten ikke var tinglyst, fandtes den ugyldig i henhold til Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 20, idet den ikke kunne betragtes som en aftale om formuedeling i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 32. Sagsøgers påstand om ægtepagtens ugyldighed blev derfor taget til følge.

Begunstigelseserklæringen

Skifteretten lagde ligeledes til grund, at sagsøger havde underskrevet begunstigelseserklæringen, som heller ikke var tinglyst. Begunstigelseserklæringen er en aftale om formuedeling, der kræver tinglyst ægtepagt for at være gyldig, medmindre den er indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. Lov om ægtefællers økonomiske forhold §§ 20 og 32. Retten fandt, at begunstigelseserklæringen, dateret 25. marts 2019, ikke kunne siges at være indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse, da der på underskrivelsestidspunktet ikke var indgivet anmodning herom, og en sådan begæring heller ikke blev indgivet umiddelbart efter. Sagsøgers påstand om begunstigelseserklæringens ugyldighed blev derfor taget til følge.

Afgørelse

Sagsøgte blev tilpligtet at anerkende, at den udaterede aftale benævnt "ægtepagt" og aftalen af 25. marts 2019 benævnt "begunstigelseserklæring" er ugyldige.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale 115.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøger. Beløbet dækker retsafgift (15.500 kr.) og udgift til advokatbistand (100.000 kr. inklusive moms). Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.