Dom for Overtrædelse af Indrejseforbud og Udvisning

Sagens Baggrund

Tiltalte var anklaget for overtrædelse af Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 ved at være indrejst i Danmark den 28. september 2020 via Københavns Lufthavn, Kastrup. Dette skete på trods af, at tiltalte ved en dom af 27. juni 2001 var idømt 4 års fængsel og udvist med et indrejseforbud for bestandigt, hvilket blev forkyndt for hende ved udsendelsen til Sverige den 21. august 2001.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og udvisning med et indrejseforbud i 6 år i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 3, og Udlændingeloven § 24, nr. 2, og Udlændingeloven § 32, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, nr. 4 og nr. 5. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom, samt frifindelse for udvisningspåstanden.

Forklaringer

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at hun i 2001 blev idømt 4 års fængsel og overført til Sverige for afsoning. Hun huskede ikke at have fået forklaret, at hun aldrig måtte rejse ind i Danmark igen, og hun havde rejst til Danmark flere gange siden dommen i 2001. Ved indrejsen i 2020 kunne hun ikke huske, at hun havde et indrejseforbud. Hun rejste fra Nordmakedonien via Wien til København med en veninde, der havde arrangeret rejsen. Hun vidste, hun skulle lande i København, men tænkte ikke nærmere over det. Ved paskontrollen i København blev hun trukket til side og senere informeret af en betjent. Hun havde svært ved at forstå situationen på grund af sprogbarriere, da hun ikke forstod meget dansk, og betjenten ikke forstod meget svensk.

Vidneforklaring

Politiassistent Vidne, der arbejder i Kastrup Lufthavn, forklarede, at hun ikke huskede den konkrete sag, men at proceduren ved indrejseforbud typisk involverer, at personen forsøger at passere paskontrollen, hvorefter indrejseforbuddet opdages. Personen vil derefter blive bedt om at træde ud af køen, og sagen vil blive forelagt en sagsleder for at afgøre det videre forløb, som ofte indebærer kontakt til svensk politi for at sikre udrejse til Sverige.

Oplysninger i Sagen

Det blev dokumenteret, at indrejseforbuddet fra dommen af 27. juni 2001 blev forkyndt for tiltalte den 8. november 2001, og at blanketten var underskrevet af tiltalte.

Personlige Forhold og Tidligere Straf

Tiltalte forklarede, at hun efter løsladelsen i Sverige forsøgte at finde arbejde og bolig. Hun har siden 2010 arbejdet som hjemmehjælper og lægesekretær og bor alene i en lejelejlighed i Sverige. Hun har haft vanskeligheder med at møde op i retten i Danmark på grund af visumansøgning.

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 27. juni 2001 med 4 års fængsel for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. Lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 Lov om euforiserende stoffer § 27, jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29. Ved denne dom blev tiltalte udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Rettens Afgørelse og Begrundelse

Retten fandt det bevist, at det indrejseforbud, der blev meddelt tiltalte ved dom af 27. juni 2001, var forkyndt for hende i forbindelse med hendes udsendelse fra Danmark i 2001.

Skyldkendelse

Retten lagde til grund, at tiltaltes indrejse i Danmark den 28. september 2020 skete som led i en rejseplan, hvor hun skulle flyve fra Nordmakedonien til Wien og videre til Kastrup Lufthavn, for derefter at rejse videre til Sverige. Retten fandt, at tiltalte ved indrejsen ikke kunne huske, at hun var meddelt et indrejseforbud, og at hun af samme grund tidligere havde rejst i Danmark efter 2001. På baggrund heraf og den lange tid, der var forløbet siden dommen i 2001, fandt retten tiltalte skyldig i overtrædelse af indrejseforbuddet, idet handlingen alene kunne tilregnes hende som uagtsom.

Straffastsættelse

Tiltalte straffes med fængsel i 60 dage i medfør af Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 og Straffeloven § 83.

Retten nedsatte straffen under den foreskrevne minimumsstraf på 1 års fængsel, da følgende betingelser var opfyldt:

• Dommen fra 2001 med indrejseforbud for bestandigt blev afsagt for mere end 20 år siden.
• Tiltaltes indrejse i 2020 alene havde til hensigt transit til Sverige.
• Tiltalte har gode personlige forhold.
• Minimumsstraffen er primært rettet mod forsætlige overtrædelser, og tiltaltes handling var uagtsom.
• Sagsbehandlingstiden blev også tillagt vægt.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Udvisning

Betingelserne for udvisning i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2, og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 2, jf. stk. 1, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, blev fundet opfyldt.

Retten vurderede, at den udøvede kriminalitet udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet). Tiltaltes tilknytning til Danmark blev ikke anset for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Opholdsdirektivet blev derfor ikke anset for at være til hinder for udvisning, jf. direktivets artikel 33, stk. 1, og Udlændingeloven § 2, stk. 3, og Udlændingeloven § 26 b.

Påstanden om udvisning blev taget til følge. Tiltalte udvises af Danmark og pålægges et indrejseforbud i 4 år. Dette indrejseforbud regnes fra udrejsen eller udsendelsen og gælder parallelt med det tidligere meddelte indrejseforbud for bestandigt fra dommen i 2001.

Sagsomkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 13.000 kr. plus moms i salær til den beskikkede forsvarer.