Højesteret frifinder tiltalt for udvisning grundet alvorlig sygdom

Sagen omhandler en eritreisk statsborger, Tiltalte, der tidligere er blevet udvist af Danmark ved to separate domme: en dom fra Østre Landsret af 17. september 2019 og en dom fra Retten i Herning af 19. juni 2023. Den aktuelle sag for Højesteret vedrører en anke af Vestre Landsrets dom af 13. august 2024, som stadfæstede en udvisning.

Sagens Forløb

Ophævelse af tidligere udvisning

Ved en kendelse af 11. juni 2024 ophævede Retten i Svendborg udvisningen fra Østre Landsrets dom af 17. september 2019. Dette skete i medfør af Udlændingeloven § 50, stk. 1, da der var indtrådt væsentlige ændringer i Tiltaltes forhold. Baggrunden herfor var en udtalelse fra Udlændingestyrelsen af 7. juni 2024, som oplyste, at Tiltalte var uhelbredeligt syg med kræft og forventedes at være terminal inden for kort tid. Udlændingestyrelsen vurderede, at disse ændringer var så væsentlige, at udvisningen burde ophæves, hvilket ville medføre, at Tiltalte generhvervede sin tidligere tidsubegrænsede opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 7, stk. 1.

Den anden udvisning og Udlændingestyrelsens vurdering

Det fremgik, at Retten i Herning den 19. juni 2023 havde idømt Tiltalte 14 dages betinget fængsel og udvist ham af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af Hjemrejseloven § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. Hjemrejseloven § 23, stk. 2, ved at have undladt at overholde sin opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Udlændingestyrelsen vurderede, at denne dom ikke førte til en ændret vurdering af Tiltaltes opholdsgrundlag. Styrelsen fandt, at der ikke var proportionalitet mellem den begåede forbrydelse og den idømte straf og en udelukkelse fra beskyttelse efter Udlændingeloven § 10, stk. 3.

Anbringender for Højesteret

Rigsadvokatens påstand

Rigsadvokaten anførte, at Tiltalte er uhelbredeligt syg med en forventet restlevetid på mindre end 1 år. Det blev fremført, at hvis spørgsmålet om opretholdelse eller ophævelse af udvisningen i Vestre Landsrets dom af 13. august 2024 blev indbragt for retten i medfør af Udlændingeloven § 50, stk. 1, måtte udvisningen forventes at blive ophævet på grund af væsentlige ændringer i Tiltaltes helbredsmæssige forhold, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. På denne baggrund fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at opretholde påstanden om udvisning. For så vidt angår de øvrige dele af landsrettens dom, herunder straffen på 3 måneders fængsel, førerretsfrakendelsen i 10 år og konfiskationen af to personbiler, blev det anført, at disse var passende fastsat.

Tiltaltes påstand

Tiltalte tilsluttede sig Rigsadvokatens anbringender.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fandt, på baggrund af parternes samstemmende anbringender, at der var grundlag for at frifinde Tiltalte for udvisning og i øvrigt stadfæste landsrettens dom.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte frifindes for udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.