Energiklagenævnets afgørelse om Odense Energis krav om depositum for ellevering

En advokat indbragte en sag for Energiklagenævnet på vegne af sin klient, der klagede over Energitilsynets afgørelse af 24. marts 2004. Energitilsynet havde i sin afgørelse ikke fundet grundlag for at rette indvendinger mod Odense Energis krav om depositum som betingelse for fortsat ellevering. Dette krav var opstået, fordi klienten gentagne gange havde overskredet de almindelige betalingsfrister og fortsat udviste et uregelmæssigt betalingsmønster. Energitilsynet baserede sin afgørelse på Elforsyningsloven § 77, stk. 1 og Elforsyningsloven § 6, stk. 3, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal tilbyde ydelser på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår, og at tilsynet kan gribe ind ved strid med loven. Energitilsynet henviste desuden til sin egen praksis, der er tiltrådt af Energiklagenævnet, om at forsyningsvirksomheder kan kræve depositum ved gentagne overskridelser af betalingsfrister. Energitilsynet bemærkede, at klagerens økonomiske situation lå uden for tilsynets kompetence. Klagerens advokat anførte, at klienten havde måttet realisere aktiver for at indfri restancen, som advokaten mente var uberettiget. Det blev også fremført, at eventuelle forsinkelser i betalinger var begrænsede og skyldtes Odense Energis håndtering af sagen, samt at den restance, der lå til grund for depositumskravet, var af ældre dato og vedrørte en tidligere adresse, hvor klageren havde været samhæftende med en tidligere samlever. Advokaten argumenterede for, at kravet ikke var mod klageren som juridisk person, men mod et ideelt sameje, og at Odense Energi burde holde sig til den anden medhæftende. Odense Energi oplyste dog, at klageren alene havde stået for forbrugsafgifter på den tidligere adresse. Klageren var desuden i en gældssaneringssituation, hvilket ifølge advokaten ville medføre forfordeling af kreditorer ved betaling af den gamle restance. Odense Kommune afviste at stille garanti for kravet, da lovgivningen om aktiv socialpolitik ikke gav mulighed herfor, og klageren var i arbejde. Odense Energis leveringsbetingelser, som er anmeldt til Energitilsynet, tillader krav om depositum, når der er risiko for restancer eller uerholdelige betalingskrav. Energiklagenævnet har i tidligere afgørelser, herunder fra Konkurrenceankenævnet, fastslået, at et krav om depositum ikke er urimeligt, hvis der er en betydelig tabsrisiko baseret på et forsvarligt skøn. Nævnet har konsekvent tiltrådt depositumskrav ved gentagne betalingsoverskridelser og uregelmæssige betalingsmønstre.

Klagerens betalingshistorik

Klagerens betalingshistorik, som den fremgår af sagen, viser et mønster af uregelmæssigheder:

• Adresse A (26. juli 1999 – 2. januar 2002): Kvartalsregninger blev ikke betalt rettidigt, og ved fraflytning var der restance, herunder en ubetalt flytteafregning. Klageren afgav efterfølgende insolvenserklæring.
• Adresse B (fra 1. oktober 2002): Klageren fortsatte med et uregelmæssigt betalingsmønster efter indflytning.
• Depositumskrav: Odense Energi anmodede den 9. januar 2004 om depositum som sikkerhed for fremtidige betalinger.
• Afbrydelse og genoptagelse: Forsyningen blev afbrudt, da hverken gammel restance eller depositum blev betalt. Forsyningen blev genoptaget den 12. februar 2004, efter at den gamle restance og omkostninger i forbindelse med lukningen var betalt.
• Fortsat uregelmæssighed: Den 23. marts 2004 oplyste Odense Energi, at klageren ikke havde betalt årsafregningen, der forfaldt den 5. marts 2004, hvilket indikerede et fortsat uregelmæssigt betalingsmønster.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 24. marts 2004. Nævnet fandt, at Odense Energis krav om depositum som betingelse for fortsat ellevering ikke kunne anses for urimeligt i henhold til Elforsyningsloven.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at Odense Energis leveringsbetingelser, som er anmeldt til Energitilsynet, giver mulighed for at kræve depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidig betaling, når der er risiko for restancer eller uerholdelige betalingskrav. Da klageren umiddelbart forud for kravets fremsættelse gentagne gange havde overskredet betalingsfristerne, fandt nævnet, at forsyningsvirksomheden med rette havde stillet krav om depositum.

Afvisning af klagerens argumenter

• Tidligere adresse og restancer: Nævnet tillagde det ingen betydning, at kravet om depositum angik restancer fra en tidligere adresse, da risikoen for manglende betaling ikke formindskes af en flytning.
• Medhæftende skyldnere: Det blev ejheller tillagt betydning, om der måtte være medhæftende i retsforholdet. Nævnet fastslog, at Elforsyningsloven ikke fraviger dansk rets regel om solidarisk hæftelse for flere skyldnere i samme skyldforhold, medmindre andet er aftalt. Da der ikke var oplyst om en sådan aftale, og Elforsyningsloven § 6, stk. 3 ikke er til hinder herfor, kunne forsyningsvirksomheden holde sig til klageren for hele beløbet.
• Økonomisk situation: Nævnet bemærkede, at der ikke var oplyst yderligere, der gav anledning til at anse Odense Energis krav om depositum for urimeligt. Klagerens økonomiske situation, herunder gældssanering, lå uden for nævnets kompetence at vurdere i denne sammenhæng.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om elforsyning § 89 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.