Klage over Energistyrelsens afgørelse om prisafregning for elektricitet fra vindmølle

Energistyrelsens redegørelse

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og afviste, at der var uoverensstemmelse mellem vejledningerne og bekendtgørelsen. De oplyste, at de havde genoptaget og rettet lignende afgørelser i fem andre sager, hvor dispensationer efter byggelovgivningen også var opnået efter fristen. Styrelsen understregede, at dispensationen var nødvendig og først givet efter den 31. december 1999.

Energiklagenævnet behandlede sagen og traf afgørelse den 24. juni 2004.

Nævnets vurdering af betingelserne for "eksisterende" vindmølle

Energiklagenævnet tiltrådte indledningsvis, at vindmøllen ikke opfyldte betingelserne for at blive anerkendt som "eksisterende" i henhold til Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.m. § 10, stk. 2, nr. 2, da den nødvendige dispensation fra byggelovgivningen først forelå den 8. februar 2000.

Nævnets vurdering af tilbagekaldelse af afgørelsen

Nævnet fandt dog ikke, at Energistyrelsens afgørelse af 2. april 2001 var ugyldig eller udtryk for en åbenbar fejl. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Nuanceret fortolkning: Nævnets hidtidige praksis tilsagde en nuanceret fortolkning af kravene i vindmøllebekendtgørelsen i forhold til skæringsdatoen den 31. december 1999, især ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger.
• Mulige fortolkninger: Klagerens anbringender om fortolkning af bekendtgørelsen var udtryk for mulige fortolkninger, selvom nævnet ikke tiltrådte dem.
• Begunstigende afgørelse: Afgørelsen af 2. april 2001 var begunstigende for klageren, som havde investeret ud fra en forventning om, at vindmøllen var "eksisterende". Energistyrelsens tilbagekaldelse ville have væsentlig negativ økonomisk betydning for klageren.
• Forvaltningens risiko: Energistyrelsen havde alle relevante oplysninger om dispensationen allerede ved den første afgørelse og måtte bære risikoen for at have overset oplysningen.
• Tidsforløb: Der forløb over 1 år og 4 måneder fra den oprindelige afgørelse, til Energistyrelsen underrettede klageren om genoptagelse af sagen.
• Berettiget forventning: Klageren måtte kunne påregne, at spørgsmålet om vindmøllens status var endeligt afgjort med Energistyrelsens afgørelse af 2. april 2001, især da vindmøllen opfyldte bekendtgørelsens øvrige krav, og byggeanmeldelse var indgivet inden skæringsdatoen.

Nævnet fandt, at Energistyrelsens begrundelser, herunder hensynet til lighed og konsekvens, ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at berettige tilbagekaldelsen af den begunstigende afgørelse.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse af 30. oktober 2002. Dette betød, at Energistyrelsens oprindelige afgørelse af 2. april 2001, der anerkendte vindmøllen som "eksisterende", igen var gældende. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 29 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagerens anbringender

Klageren fastholdt, at vindmøllen skulle anses som "eksisterende". Klageren anførte, at Energistyrelsen ved den første afgørelse havde alle relevante oplysninger, og at afgørelsen derfor var bindende og ikke kunne ændres. Det blev også fremført, at klageren havde indrettet sig i tillid til afgørelsen. Klageren henviste til, at Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 10, stk. 2, nr. 2 alene krævede, at møllen skulle være anmeldt til kommunen og tilladt opstillet i henhold til landzonetilladelse, herunder fornødne dispensationer, inden den 31. december 1999. Klageren argumenterede for, at disse betingelser var opfyldt. Forsinkelsen med dispensationen blev forklaret med jul og nytår, og kommunen var ikke klar over fristen i bekendtgørelsen. Endvidere blev det anført, at Energistyrelsens vejledning af 8. november 1999 var uklart formuleret, hvilket førte til misforståelser om kravet til dispensationer.