Fortolkning af direktiv 2011/7/EU: Forsikringsaftaler mellem virksomheder er omfattet af reglerne om forsinket betaling i handelstransaktioner

Sagen C-303/23 vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en polsk domstol vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU (morarentedirektivet) med henblik på at fastslå dets anvendelse på forsikringsaftaler indgået mellem to virksomheder (B2B).

Tvisten i hovedsagen stod mellem forsikringsselskabet Powszechny Zakład Ubezpieczeń S.A. (PZU) og biludlejningsfirmaet Volvia sp. z o.o. PZU havde anlagt sag mod Volvia for at opnå betaling af ubetalte forsikringspræmier i henhold til to køretøjsforsikringsaftaler samt morarenter og fast kompensation for inddrivelsesomkostninger som følge af Volvias forsinkede betaling.

Den forelæggende polske ret var i tvivl, da polsk retspraksis og juridisk litteratur var splittet om, hvorvidt en forsikringsaftale mellem virksomheder kunne kvalificeres som en "handelstransaktion" i direktivets forstand. Hovedspørgsmålet var, om forsikringstagerens betaling af præmien udgjorde et vederlag for forsikringsgiverens ydelse, navnlig da erstatningen kun udbetales i tilfælde af en ulykke, hvilket udfordrede opfattelsen af aftalen som værende gensidig i polsk ret.

De centrale EU-retlige spørgsmål, som Domstolen blev forelagt, var:

• Om en forsikringsaftale mellem virksomheder er en "handelstransaktion" som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2011/7.
• Om forsikringsselskabet, i bekræftende fald, opfylder sine aftalemæssige forpligtelser (der er en betingelse for retten til morarenter i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a)) alene ved at yde dækning, uafhængigt af en faktisk udbetaling i tilfælde af skade.

Domstolens afgørelse og begrundelse

Domstolen traf afgørelse ved begrundet kendelse i henhold til artikel 99 i Domstolens procesreglement, idet svaret klart kunne udledes af fast retspraksis. Domstolen bekræftede, at direktiv 2011/7/EU finder anvendelse på forsikringsaftaler indgået mellem virksomheder (B2B).

Fortolkning af 'Handelstransaktioner'

Domstolen fastslog, at begrebet »handelstransaktioner« (artikel 2, nr. 1) skal fortolkes bredt og udgør et selvstændigt EU-retligt begreb, som ikke kan begrænses af nationale klassificeringer (f.eks. om en aftale er gensidig eller ej):

• Tjenesteydelse: Ydelse af forsikring af et forsikringsselskab udgør en økonomisk aktivitet og dermed en »tjenesteydelse« som omhandlet i artikel 57 TEUF og i direktivet.
• Vederlag: Forsikringspræmien udgør det »økonomiske modstykke« (vederlaget) til den tjeneste, som forsikringsselskabet yder, uanset at erstatningen ikke er øjeblikkelig eller sikker. Tjenesten består i at erstatning til sikrede i forsikringsaftalens løbetid.