Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
T blev ved Københavns Byret fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7 for at have overfaldet F, et medlem af Borgerrepræsentationen, ved skub i forbindelse med en demonstration. F havde anmeldt forholdet og afgav vidneforklaring i byretten, som afsagde dommen med stemmerne 2-1.
T ankede dommen, men rejste efterfølgende spørgsmålet om, hvorvidt en af de medvirkende domsmænd (DM) var inhabil. Dette skyldtes, at DM på det sociale medie Facebook var registreret som "ven" med den forurettede F.
T nedlagde påstand om, at byrettens dom skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling, da DM's tilknytning til F var egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed.
Forsvareren henviste til, at DM løbende havde interageret med F på Facebook op til hovedforhandlingen. Denne interaktion omfattede bl.a. offentlig ros af F’s præstationer og udtalelser samt negative kommentarer om F’s politiske modstandere.
Domsmand DM oplyste, at der ikke var nogen personlig kontakt, og at interaktionen var begrænset til Facebook, som han også brugte til at interagere med andre politikere, uanset politisk tilhørsforhold. DM fremhævede, at han var medlem af Venstre og ikke De Konservative (F’s parti), og at Facebook-interaktionerne ikke vedrørte straffesagen mod T.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse, idet de mente, at omstændighederne ikke var egnet til at så tvivl om domsmandens upartiskhed i henhold til Retsplejeloven § 61, jf. § 66. Østre Landsret afgjorde, at sagen skulle fremmes, da de fandt, at der ikke forelå omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om upartiskheden. T indbragte herefter spørgsmålet for Højesteret.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse og afviste dermed T’s påstand om ophævelse og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten.
Højesteret bemærkede, at inhabilitetsspørgsmålet skulle afgøres efter Retsplejeloven § 61, jf. § 66. Disse paragraffer dikterer, at ingen må handle som domsmand, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed.
Bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden.
Retten fastslog, at bestemmelsen skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1, som sikrer retten til en uafhængig og upartisk domstol.
Det blev lagt til grund, at den eneste kontakt mellem domsmand DM og forurettede F var begrænset til Facebook, og at denne interaktion ikke vedrørte straffesagen mod T.
Højesteret konkluderede, at den omstændighed, at domsmanden på Facebook var registreret som "ven" med F, samt den interaktion, der havde fundet sted, ikke var egnet til at rejse berettiget tvivl om DM's fuldstændige upartiskhed.
JustitsministerietJustitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.
Forsvarsministeriets Auditørkorps
Sagen omhandler godkendelse af en ransagning af en mobiltelefon, der tilhørte KÆ, som var sigtet for grov narkotikakriminalitet efter Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1. Ved anholdelsen den 29. august 2017 beslaglagde politiet KÆ’s mobiltelefon, men han nægtede at oplyse koden eller åbne den med fingeraftryk. Politiet besluttede herefter at anvende magt (ved at pålægge håndjern og anbringe KÆ's tommelfinger på telefonens fingeraftrykslæser) for at låse telefonen op og forhindre sletning af data.
KÆ gjorde gældende, at politiets handling udgjorde et ulovligt tvangsindgreb, da det kombinerede en ransagning med et legemsindgreb, hvilket savnede klar hjemmel i . Han argumenterede for, at den tvangsmæssige anvendelse af biometriske data som "nøgle" kræver særskilt lovhjemmel, og at indgrebet ikke blot kunne betragtes som et accessorium til ransagningen. Desuden bestredes det, at øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
Klager fik tirsdag medhold i, at ytringsfriheden blev krænket, da han blev dømt for at kalde politiker nazist i en sammenligning vedrørende retsvæsenet i Danmark.
Tidligere major endeligt fundet skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 144
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af godkendelsen. Anklagemyndigheden anførte, at indgrebet alene var en ransagning i henhold til Retsplejeloven § 794, stk. 1 og at den kortvarige magtanvendelse for at låse telefonen op var et lovligt accessorium til ransagningen, sidestillet med at fratage en mistænkt nøglen til boligen med magt. Det blev fremhævet, at der var akut risiko for datatab eller fjernsletning, hvilket opfyldte betingelsen for ransagning på øjemedet, jf. Retsplejeloven § 796, stk. 3.
Byretten og Landsretten godkendte begge ransagningen. Byretten sammenlignede indgrebet med legemsbesigtigelse i form af fingeraftryk, jf. Retsplejeloven § 792, stk. 1, nr. 1, men fandt, at betingelserne for ransagning i Kapitel 73 og legemsindgreb i Kapitel 72 var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og lagde vægt på risikoen for datatab.
Dette lovforslag har til formål at modernisere retsplejeloven for Grønland for at sikre, at den er tidssvarende i forhol...
Læs mereSagen omhandler en mand, T, som i forbindelse med sin rolle som ulveaktivist og blogger begik flere alvorlige lovovertræ...
Læs mereLovforslag om styrkelse af kriminalforsorgens indsats mod terrordømte og radikaliserede indsatte
