Retmæssigt ejerskab af udbytte i kompleks koncernstruktur bekræftet

Skatterådet bekræftede, at et ultimativt moderselskab i Z-land, H1, kunne anses for at være den retmæssige ejer af et udbytte fra sit danske datterselskab, Spørger. Dette betød, at udbyttet kunne udloddes uden dansk kildeskat, selvom det formelt skulle passere gennem en række mellemliggende holdingselskaber i forskellige lande. Afgørelsen var betinget af, at udlodningen fulgte en nøje beskrevet plan, der sikrede, at de mellemliggende selskaber ingen råderet havde over midlerne.

Faktiske forhold og koncernstruktur

Sagen udsprang af en sammenlægning mellem Spørger-koncernen og G-koncernen, hvilket førte til en ny og kompleks koncernstruktur. Strukturen var etableret for at imødekomme kommercielle krav fra långivere og for at muliggøre regnskabsmæssig konsolidering. Spørger var ejet af en kæde af selskaber: Selskab A (Z-land), Selskab E (X-land), Selskab B (Y-land) og Selskab C (Y-land), med H1 (Z-land) som det ultimative moderselskab. Det blev oplyst, at Selskab B og C var indskudt af praktiske årsager efter krav fra finansieringspartnere og var tiltænkt likvidation.

Den påtænkte udbytteudlodning

For at sikre, at H1 blev anset som retmæssig ejer, blev der fremlagt en detaljeret plan for udbytteudlodningen:

• Beslutningen om udbytte skulle træffes af ledelsen i H1.
• Alle mellemliggende selskaber skulle på samme dag som udlodningen fra Spørger vedtage en tilsvarende videreudlodning.
• Den faktiske betaling skulle overføres direkte fra Spørgers bankkonto til H1's bankkonto, så de mellemliggende selskaber aldrig fik rådighed over pengene.
• Ledelsen i H1 havde fuld diskretionær beføjelse til at beslutte den videre anvendelse af udbyttet.

Skatterådets vurdering og begrundelse

Skatterådet vurderede, at udbytte som udgangspunkt er skattepligtigt efter Ligningsloven § 16a, stk. 1. For udenlandske selskaber gælder en begrænset skattepligt, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Denne skattepligt bortfalder dog, hvis der er tale om datterselskabsaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4a, og beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det afgørende var at fastslå, hvem der var den retmæssige ejer af udbyttet. Skatterådet fandt, at de mellemliggende selskaber (A, E, B og C) måtte anses for at være "gennemstrømningsselskaber". Dette skyldtes, at de var kontraktligt og faktisk forpligtet til at videreudlodde udbyttet og ingen reel rådighed havde over midlerne. Med henvisning til praksis, herunder SKM2023.251.HR, blev det fastslået, at H1 var den retmæssige ejer.

Skatterådet lagde vægt på følgende:

• H1 var det ultimative moderselskab med flere uafhængige aktionærer.
• Ledelsen i H1 havde den reelle beslutningskompetence over midlerne.
• Koncernstrukturen var forretningsmæssigt begrundet i kommercielle og finansielle hensyn.

Endelig vurderede Skatterådet, at arrangementet ikke var omfattet af omgåelsesklausulen i Ligningsloven § 3. Da H1 som retmæssig ejer var berettiget til skattefritagelse under dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Z-land, var der ikke tale om misbrug, der virkede mod formålet med skatteretten. På denne baggrund blev det bekræftet, at H1 var den retmæssige ejer, og at udbyttet kunne udloddes skattefrit.