Klage over manglende bemærkninger om fugt, utæt dampspærre og tæret faldstamme i tilstandsrapport

Disciplinær- og klagenævnet fandt på baggrund af skønserklæringen, at den bygningssagkyndige havde begået fejl og forsømmelser ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten.

Fugt, ventilation og tidligere reparationer

Skønsmanden konkluderede, at de tydelige tegn på tidligere reparationer af pudsskader burde have fået den bygningssagkyndige til som minimum at foretage fugtmålinger. Det blev anset for en fejl, at fraværet af ventilationsriste til det fri ikke var nævnt i rapporten, da det er en væsentlig faktor for fugtproblemer i en kælder.

Utæt dampspærre og tæret faldstamme

Det blev vurderet, at både den utætte dampspærre ved en rørgennemføring og den åbenlyse tæring på faldstammen var synlige forhold, som med overvejende sandsynlighed kunne konstateres ved besigtigelsen. Disse forhold burde derfor have været beskrevet i tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet i strid med god skik for bygningssagkyndige ved ikke at medtage disse åbenlyse skader.

Parternes argumenter

• Klagerne krævede dækning for fugtskader i stueetagen, som ikke var nævnt i tilstandsrapporten, samt for mangler ved facadepudsen og kældervæggenes konstruktion.
• Selskabet afviste oprindeligt dækning for fugt i væggene i stueplan, idet de mente, der ikke forelå en skade i ejerskifteforsikringens forstand, men tilbød senere dækning af facadepuds, dog med omtvistet dækningsomfang. Selskabet henviste til, at fugtforholdene skulle vurderes ud fra bygningens alder og byggeskik, og at der ikke var tale om et dækningsberettiget forhold.
• Klagerne fremlagde en bygningsingeniørs rapport, der konstaterede høj fugtighed i stueplan, efterisoleret hulmur, opfugtede murstensfundamenter og manglende betonfundament. Ingeniøren vurderede, at fugtproblemerne skyldtes opstigende grundfugt.
• En syns- og skønserklæring konkluderede, at der var fugt i kældervægge og varierende opfugtning i stueplan, hvilket skyldtes manglende fugtspærre i soklen. Skønsmanden vurderede, at tilstandsrapporten ikke dækkede skadeomfanget tilstrækkeligt, og at karaktergivningen var for lav.
• Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige burde have angivet skaderne på facadepudsen med K2 i tilstandsrapporten og fastsatte en skønsmæssig erstatning på 25.000 kr. inkl. moms.
• Alka accepterede efterfølgende at følge Disciplinær- og Klagenævnets vurdering vedrørende facadepuds.