Tvist om erstatningens størrelse for rådskade i tagkonstruktion: Partiel reparation versus totaludskiftning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring om størrelsen på erstatningen for en rådskade i tagkonstruktionen på en ejendom, som klageren erhvervede i 2022. Uenigheden bunder i forskellige opfattelser af skadens omfang og den korrekte metode til udbedring.

Sagens Forløb

Efter overtagelsen af ejendommen påbegyndte klageren håndværksmæssigt arbejde på 1. sal og opdagede i den forbindelse omfattende råd i tagkonstruktionen. Skaden blev anmeldt til Gjensidige Forsikring den 17. marts 2023.

Selskabets første taksator vurderede skaden til 50.499 kr. Efter klagerens utilfredshed og ønske om en ny taksator, blev erstatningen i et tillæg til taksatorrapporten opgjort til 165.987 kr. Klageren var fortsat stærkt utilfreds og engagerede en arkitekt, som udarbejdede en rapport, der opgjorde den samlede skade til 1.417.281 kr.

Parternes Argumenter

Klagerens påstande

Klageren gør gældende, at den af selskabet tilbudte erstatning er utilstrækkelig. Udbedringen af skaden kræver, ifølge klagerens arkitekt, en omfattende reparation, der skal udføres udefra. Dette indebærer fjernelse af tagsten, lægter og skotrender, hvilket nødvendiggør et facadestillads i henhold til arbejdsmiljøreglerne. Klageren anfører, at den af selskabet foreslåede partielle reparation indefra med "lasker" (forstærkninger) ikke er teknisk forsvarlig eller i overensstemmelse med god byggeskik. Klageren fastholder, at den nedrivning, der fandt sted på 1. sal, var nødvendig for at afdække skadens fulde omfang og ikke var en del af en planlagt totalrenovering.

Klageren kræver primært en erstatning på 1.417.281 kr. og subsidiært 813.373 kr. for udbedring af selve tagkonstruktionen og de skrå vægge.

Selskabets påstande

Gjensidige Forsikring anfører, at klageren allerede var i gang med en omfattende renovering af ejendommen, da skaden blev anmeldt. Selskabet mener derfor ikke, at det skal dække udgifter til genopbygning af indvendige vægge, lofter og installationer, da disse alligevel skulle fjernes som led i klagerens renoveringsprojekt. Selskabet fastholder, at en korrekt og tilstrækkelig reparation af de rådskadede områder kan ske partielt for det tilbudte beløb på 165.987 kr. Denne metode er i overensstemmelse med almindelig praksis og god byggeskik. Selskabet påpeger desuden, at tagbelægningen er fra 1930 og generelt slidt og udtjent.

Klageren får ikke medhold.

Nævnets Begrundelse

Nævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at selskabets erstatningsopgørelse og udbedringsmetode er utilstrækkelig. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at han har krav på yderligere erstatning fra selskabet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har forhøjet erstatningen til 165.987 kr. Klageren har ikke godtgjort, at dette beløb er utilstrækkeligt til den påkrævede udskiftning eller afstivning af rådskader af hensyn til træets bæreevne. Selskabets taksator har vurderet, at bæreevnen ikke er nedsat i alle de af klageren påpegede områder, og klageren har ikke bevist det modsatte.

Videre har nævnet lagt vægt på, at selskabets forudsatte reparationsmåde – hvor spærene repareres ved laskning – er en almindelig og anerkendt metode. Klageren har derfor ikke krav på mere end det tilbudte, jf. forsikringsaftalelovens § 39, stk. 1.

Nævnet kan ikke kritisere, at erstatningsopgørelsen ikke medtager udgifter til fjernelse og genopbygning af vægge, lofter og installationer. Klageren havde forud for selskabets besigtigelse iværksat et større renoveringsarbejde og fjernet store dele af lofts- og vægkonstruktionerne. Klageren har herved bragt sig i en bevismæssig vanskelig position. Det følger af fast praksis, at man ikke kan kræve dækning for skader på bygningsdele, som alligevel skulle kasseres som led i egne, planlagte renoveringsarbejder.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at skadeudbedringen er af en sådan karakter og omfang, at bygningsmyndighederne kunne stille krav om, at tagkonstruktionen i sin helhed skulle udbedres efter nugældende bygningsreglement, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litra b, om væsentlige ombygninger. Klageren har heller ikke bevist, at den dækningsberettigende skadeudbedring ville have medført, at bygningsmyndighederne kunne stille krav om efterisolering, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litra e.