Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde af tyrkisk oprindelse, der søgte en stilling som timelønnet servicemedarbejder i en butik, der handlede med vin og tobak. Ansættelsesprocessen tog sin begyndelse via et opslag på Facebook i maj 2019, hvor virksomheden søgte en "dansk talende moden pige og minimum 25 år".
Da klageren rettede henvendelse angående stillingen, opstod der en korrespondance mellem hende og en medarbejder hos den indklagede virksomhed. Medarbejderen spurgte indledningsvist: "Hvilket land er du fra?", hvortil klageren svarede: "Tyrker?". Efterfølgende spurgte klageren, om hendes nationalitet havde betydning for jobbet, hvilket medarbejderen bekræftede med følgende begrundelse:
"Vi har mange faste udlandske kunder som ikke vil komme hvis vi har en tyrkisk dame ansat."
Under sagens behandling ved nævnet blev det oplyst, at den oprindelige virksomhed (Indklagede 1) var blevet opløst ved erklæring jf. Selskabsloven § 216. Dette medførte en diskussion om hæftelse, da kapitalejerne i sådanne tilfælde hæfter personligt og solidarisk for gæld.
Indklagede gjorde gældende, at:
| Tema | Klagerens synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Årsag til afslag |
| National oprindelse |
| Manglende kompetence hos medarbejder |
| Spørgsmål om oprindelse | Diskriminerende | Neutralt spørgsmål om statsborgerskab |
| Ansvar | Virksomheden hæfter | Medarbejderen handlede på egen hånd |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2, at klageren ikke kom i betragtning til stillingen på grund af sin nationale oprindelse.
Nævnet lagde vægt på den skriftlige korrespondance, hvor medarbejderen direkte angav klagerens tyrkiske baggrund og hensynet til kundernes præferencer som årsag til afslaget. Nævnet vurderede, at klageren derved havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på direkte forskelsbehandling.
I forhold til bevisbyrden og ansvarsfordelingen bemærkede nævnet:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. jf. Forskelsbehandlingsloven § 7. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til sagens alvor og karakter. Da virksomheden var opløst ved erklæring, blev det fastslået, at de involverede juridiske enheder (Indklagede 1 og 2) hæfter in solidum for betalingen jf. principperne i Selskabsloven § 216.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der i februar 2011 søgte en stilling som kommunikationskonsulent hos en privat virksomhed. I forbindelse med den elektroniske ansøgningsproces blev hun mødt med et obligatorisk spørgeskema, der indeholdt specifikke felter vedrørende ansøgerens oprindelse.
Klageren indsendte sin ansøgning den 6. februar 2011 via virksomhedens online rekrutteringssystem. Allerede den følgende dag modtog hun en bekræftelse på modtagelsen, men blev senere informeret om, at stillingen var besat til anden side. Virksomheden begrundede afslaget med, at man havde valgt en kandidat, der allerede var tilknyttet projektet og besad mere relevant erfaring i forhold til de specifikke arbejdsopgaver.
En ny midtvejsevaluering fra Rambøll viser højere tilfredshed blandt ledige i a-kasseforsøget, på trods af statistiske fejl i opgørelsen af antallet af aktiveringstilbud.
Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder har taget temperaturen på erhvervslivets arbejde med diversitet og inklusion. Mange virksomheder er godt i gang, men endnu flere bør følge trop.
Det centrale punkt i sagen er virksomhedens anvendelse af et standardiseret it-system, hvor alle ansøgere var forpligtet til at udfylde rubrikkerne "Land" og "Nationalitet". Klageren anfægtede lovligheden af at indsamle disse oplysninger i en ansættelsessituation og rejste spørgsmål om, hvorvidt dette udgjorde en form for diskrimination.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Mener at obligatoriske felter om nationalitet udgør indirekte forskelsbehandling, da det kan føre til, at ansøgere med udenlandsk baggrund fravælger at søge eller bliver frasorteret på et usagligt grundlag. |
| Indklagede | Anfører at der var tale om et standard ansøgningsskema fra et eksternt system (System X), og at oplysningerne ikke blev brugt til noget. Virksomheden påpeger desuden, at klageren selv havde oplyst "Danmark" i begge felter, hvorfor de ikke var bekendt med en eventuel anden baggrund. |
Virksomheden har efterfølgende oplyst, at man på baggrund af sagen har valgt at fjerne spørgsmålet om nationalitet fra deres ansøgningsformularer for at undgå misforståelser fremadrettet.
Sagen omhandler en mandlig ansøger, der er danskfødt inder, som i maj 2015 deltog i en jobsamtale til en stilling som in...
Læs mereSagen omhandler en 40-årig mand, der i maj 2012 søgte en stilling som lager- og logistiklærling hos en virksomhed. Klage...
Læs mere