Afslag på aktindsigt i advokatkorrespondance og manglende pligt til at generere journallister i sag om erhvervsdrivende fond

Klage over sagens proces og agterskrivelse

Endelig klagede klager over, at styrelsen havde valgt at udsende en agterskrivelse (et varsel om afgørelse) i stedet for at fortsætte en dialogbaseret proces med møder, som klager mente var aftalt. Styrelsen betragtede dette som en intern procesbeslutning vedrørende sagens tilrettelæggelse, som ikke kunne påklages særskilt.

Erhvervsankenævnet traf afgørelse om at stadfæste Erhvervsstyrelsens afslag på aktindsigt i det væsentligste, dog med enkelte præciseringer og kritik af styrelsens håndtering.

Nævnet lagde til grund, at Kammeradvokaten var engageret som Erhvervsstyrelsens advokat for at bistå med den faglige vurdering af ledelsesansvar. Korrespondance, udkast og notater udvekslet i denne relation var derfor korrekt undtaget fra aktindsigt i medfør af Forvaltningsloven § 14, nr. 3.

Vedrørende materialet hos Kammeradvokaten udtalte nævnet kritik af styrelsen. Nævnet fastslog, at styrelsen ikke var berettiget til at afvente modtagelse af dokumenterne, men i stedet burde have indhentet disse hos deres advokat for at kunne tage stilling til aktindsigtsanmodningen. Da styrelsen imidlertid under sagens behandling i ankenævnet havde meddelt klager fuld aktindsigt i dette materiale, var dette punkt i realiteten bortfaldet.

For så vidt angår journallisten, bekræftede nævnet, at en myndighed ikke er pligtig til at udarbejde oversigter, der ikke findes i forvejen, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 2, nr. 2 og Forvaltningsloven § 9, stk. 2, nr. 2. Da IT-systemet ikke kunne generere listen, var afslaget berettiget.

Nævnet afviste at behandle klagen over styrelsens beslutning om at udsende en agterskrivelse. Dette blev anset for at være et sagsbehandlingsskridt og ikke en endelig afgørelse, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle dette punkt, jf. Bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet § 8.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af meroffentlighed efter Forvaltningsloven § 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er 100 % kommunalt ejet og dermed underlagt offentlig kontrol.

Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholdt miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3, herunder oplysninger om tilslutningsbidrag i forbindelse med kloakering og spildevandsafledning. Dette falder ind under foranstaltninger, der påvirker miljøelementer, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.

Anmodningen skulle derfor behandles efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, som henviser til 1985-offentlighedsloven. Nævnet bemærkede, at 1985-offentlighedsloven ikke indeholder en ressourceregel svarende til den dagældende Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke var muligt.

Vedrørende undtagelsen for brevveksling med sagkyndige, jf. Offentlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 4 (1985-offentlighedsloven), vurderede nævnet, at korrespondance mellem Vordingborg Forsyningsservice A/S' advokat, sagsøgtes advokat og retten ikke var omfattet, da det ikke var korrespondance mellem myndigheden og en sagkyndig, men advokatens korrespondance som repræsentant.

De øvrige dokumenter, som var korrespondance mellem selskabet og dets advokat, var som udgangspunkt omfattet. Dog indeholdt flere af disse dokumenter faktuelle oplysninger om berammelsesdatoer og frister, som skulle udleveres, jf. Offentlighedslovens § 11, stk. 1. Endvidere skulle der foretages en konkret afvejning af interesser, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.