Afvisning af ansøgning om familiesammenføring under verserende asylsag for iransk statsborger

Personlige forhold og argumenter for ansøgningen

Ansøgeren har anført flere grunde til, at hendes ansøgning bør behandles i Danmark:

• Frygt for forfølgelse: Ansøgeren har oplyst, at hun frygter de iranske myndigheder grundet politiske aktiviteter og trusler i hjemlandet.
• Referencens helbred: Hendes ægtefælle (referencen) har været involveret i en arbejdsulykke og har været i behandling gennem fire år. Han er efterfølgende blevet godkendt til et fleksjob.
• Hensynet til barnet: Parret har et fællesbarn født i Danmark i 2023, som har opholdstilladelse her i landet.

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder eller internationale forpligtelser, at ansøgningen om familiesammenføring skal tillades indgivet og behandlet i Danmark, uagtet at ansøgeren allerede har en anden sag (asyl) under behandling.

Udlændingenævnet traf i november 2024 afgørelse om at stadfæste Udlændingestyrelsens afslag på at behandle ansøgningen om familiesammenføring.

Begrundelse for afvisningen

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Udlændingeloven § 9, stk. 25, idet ansøgeren indgav sin ansøgning fra Danmark, mens hun havde en anden sag om opholdstilladelse (asyl) under behandling. Nævnet fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser tilsagde, at ansøgningen alligevel skulle tillades indgivet i Danmark.

Vurdering af internationale konventioner

Nævnet foretog en konkret vurdering i forhold til flere internationale konventioner:

• EMRK artikel 8: Nævnet vurderede, at der ikke forelå oplysninger om helbredsmæssige eller personlige forhold, der gjorde det uproportionalt at henvise ansøgeren til at søge fra sit hjemland. Frygten for forfølgelse i Iran blev betragtet som et asylretligt spørgsmål, der skal afklares i den verserende asylsag og ikke som led i behandlingen af familiesammenføring.
• FN's Handicapkonvention: Selvom ægtefællen er godkendt til fleksjob efter en arbejdsulykke, fandt nævnet det ikke godtgjort, at der forelå en funktionsnedsættelse af en karakter, som kunne begrunde en undtagelse fra reglerne.
• FN's Børnekonvention: Hensynet til barnets tarv kunne ifølge nævnet ikke i sig selv føre til, at ansøgningen skulle tillades indgivet i Danmark, når betingelserne i øvrigt ikke var opfyldt under henvisning til EMRK artikel 8.

Konklusion

Udlændingenævnet konkluderede, at det ikke vil være uproportionalt at henvise ansøgeren til at indgive ansøgning fra Iran eller et land, hvor hun har haft lovligt ophold i mindst tre måneder, såfremt hun får endeligt afslag på asyl. Dette skyldes navnlig, at hun aldrig har haft en selvstændig opholdstilladelse i Danmark, men kun har opholdt sig her på visum og under processuelt ophold.

Under sagsforløbet blev der fremlagt nye lægelige oplysninger vedrørende parrets fælles barn. En lægeerklæring fra november 2015 belyste barnets aktuelle helbredstilstand:

• Barnet var under udredning for et såkaldt anfaldsfænomen.
• Lægerne frarådede specifikt, at barnet udrejste af landet, så længe udredningsperioden stod på.
• Der var behov for løbende lægelig overvågning og undersøgelser i Danmark.

Udlændingestyrelsen havde oprindeligt vurderet, at ansøgningen ikke kunne indgives i Danmark, men sagen blev indbragt for Udlændingenævnet til en fornyet vurdering af, om de særlige omstændigheder omkring barnets helbred burde føre til en anden vurdering af indgivelsesstedet.