Afvisning af ansøgning om familiesammenføring indgivet under processuelt ophold efter udløbet visum

Ansøgeren har anført flere argumenter for, at ansøgningen bør behandles i Danmark:

• At hun indleverede sit pas og fik udstedt et midlertidigt pas, hvilket hun anså som en bekræftelse af sin processuelle opholdsret.
• At hun ikke havde modtaget svar på sin visumforlængelse, da hun søgte om familiesammenføring.
• At hendes mor i Danmark er alvorligt syg og i palliativ behandling, hvilket skaber et stort behov for ansøgerens tilstedeværelse.
• At hun har et tæt familienetværk i Danmark og har brug for deres støtte efter et personligt tab af sin søn kort før ansøgningen.

Udlændingenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at realitetsbehandle ansøgningen om familiesammenføring.

Begrundelse for afvisning

Nævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ikke havde et lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet i august 2022, jf. Udlændingeloven § 9 c, stk. 6. Selvom ansøgeren havde en ansøgning om visumforlængelse under behandling, hvilket gav hende ret til at opholde sig i landet (processuelt ophold), udgør dette ikke et sådant lovligt ophold, der efter loven giver ret til at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

Nævnet præciserede følgende i sin vurdering:

• Et processuelt ophold under en igangværende sag om visumforlængelse kan ikke sidestilles med et gyldigt visum i relation til Udlændingeloven § 3 a eller Udlændingeloven § 4 b.
• Lovens forarbejder tilsigter en skærpelse, således at udlændinge ikke kan forlænge deres ophold ved at indgive nye ansøgninger, mens de venter på afgørelse i en anden sag.

Vurdering af internationale forpligtelser

Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige afvisningsreglen af hensyn til EMRK artikel 8.

"Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært tager sigte på... den almindelige kernefamilie... og at et land kun i helt særlige tilfælde... vil være forpligtet til at tillade familiesammenføring mellem voksne søskende."

Der blev ikke fundet et sådant særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søster, der rakte ud over det normale slægtskab. Forholdet til den syge mor kunne heller ikke føre til et andet resultat, da ansøgningen var rettet mod søsteren som referenceperson, og nævnet fandt ikke bevis for en helt særlig tilknytning, der nødvendiggjorde behandling af sagen i Danmark.

Juridiske problemstillinger

De centrale juridiske spørgsmål i sagen omfattede:

• Beregningen af de 90 dages lovlige visumophold i Schengenområdet og konsekvensen af at overskride denne frist.
• Hvorvidt hensynet til familiens enhed og barnets tarv i henhold til internationale konventioner kunne føre til, at ansøgningen skulle tillades indgivet i Danmark trods det manglende lovlige ophold.
• Betydningen af børnenes alder og deres eventuelle selvstændige tilknytning til det danske samfund.

Parternes argumenter

Der blev under sagen henvist til, at ansøgeren havde stærke familiemæssige bånd til Danmark gennem sin herboende ægtefælle og deres fælles mindreårige børn. Der blev argumenteret for, at afvisningen af at lade ansøgningen indgive i Danmark ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv samt FN's Børnekonvention.