Hjemvisning af sag om vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fond grundet manglende partshøring og uklarhed om udpegningsret

Erhvervsankenævnet ophævede Erhvervsstyrelsens afgørelser og hjemviste sagerne til fornyet behandling. Nævnet slog fast, at forening AA har en væsentlig og individuel interesse i sagens afgørelse, da de er tillagt specifikke rettigheder i fondens vedtægter vedrørende bestyrelsessammensætningen.

Nævnet vurderede, at Erhvervsstyrelsen begik en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at partshøre foreningen forud for den oprindelige afgørelse i 2021, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Denne fejl medførte, at afgørelsen af 10. november 2021 var ugyldig, i det mindste for så vidt angik vedtægtens § 4.

Det var herefter ikke korrekt af Erhvervsstyrelsen i 2023 kun delvist at annullere afgørelsen og samtidig begrænse foreningens partsstatus. Nævnet lagde vægt på, at spørgsmålene om genvalg (§ 4, stk. 5) og udpegning ved vakance (§ 4, stk. 7) er tæt forbundne og skal ses i sammenhæng med den overordnede udpegningsret i § 4, stk. 6.

Erhvervsstyrelsen blev derfor pålagt at behandle sagerne samlet og træffe én ny afgørelse efter fornyet partshøring af både fonden og foreningen. Nævnet bemærkede desuden, at styrelsens tidligere fortolkninger af, hvorvidt genvalg kræver foreningens medvirken, i realiteten udgjorde en fondsmyndighedsafgørelse, som kræver et fuldt oplyst grundlag, herunder inddragelse af parternes synspunkter på tværs af alle de berørte bestemmelser.

Udvidet Anvendelsesområde

Udvalget foreslår at afskaffe den nuværende undtagelse for fonde med aktiver under 1 mio. kr. Det betyder, at alle gyldigt stiftede fonde, uanset deres kapitalstørrelse, fremover vil være omfattet af loven. Dette skal især forhindre, at små fonde udnyttes til økonomisk kriminalitet, og sikre et mere ensartet og effektivt tilsyn.

Frihed under Ansvar for Bestyrelser

Princippet om 'frihed under ansvar' er en hjørnesten i forslaget. Bestyrelserne gives markant større frihed og fleksibilitet. Dette inkluderer:

• Formueforvaltning: Mulighed for at fravige anbringelsesbekendtgørelsens rigide regler, hvis bestyrelsen vurderer det forsvarligt.
• Kapitalstruktur: Indførelse af 'disponible aktiver' som en selvstændig kapitalklasse. Det giver fonde mulighed for at blive stiftet med og løbende opbygge en likvid kapital, der kan anvendes til uddelinger og drift, hvilket giver større økonomisk råderum.
• Uddelinger: Pligten til at uddele hele årets overskud lempes, så bestyrelsen i højere grad selv kan vurdere behovet for konsolidering og opsparing. Denne øgede frihed modsvares af skærpede krav til bestyrelsens ansvar, opgaver og dokumentation.

Moderniserede Regler for Drift og Afvikling

Reglerne for fusion og opløsning af fonde foreslås lempet. Det skal gøre det lettere for især mindre fonde, der kæmper med lave afkast og høje administrationsomkostninger, at fusionere med andre fonde for at opnå stordriftsfordele eller at blive opløst på en hensigtsmæssig måde, så midlerne kan komme formålet til gode.

Styrket Ledelse og Tilsyn

Forslaget indeholder en række nye og mere detaljerede krav til god fondsledelse:

• Bestyrelsens sammensætning: En bestyrelse skal bestå af mindst tre fysiske personer.
• Dobbeltroller: Der indføres forbud mod visse dobbeltroller, f.eks. at bestyrelsesformanden også er direktør, for at undgå magtkoncentration.
• Klageadgang: Der foreslås en ny administrativ klageadgang, formentlig til Erhvervsankenævnet, så fonde lettere og billigere kan få prøvet fondsmyndighedens afgørelser.

Samlet set sigter betænkningen mod at skabe en robust, klar og moderne fondslov, der balancerer behovet for kontrol og gennemsigtighed med ønsket om at give danske fonde de bedst mulige vilkår for at realisere deres ofte almennyttige formål.