Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af lavt privatforbrug
Dato
16. marts 2012
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Privatforbrug, Regnskabsmateriale, Kasseafstemning, Bevisbyrde, Familiebidrag
Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 48.000 kr. for indkomståret 2009, begrundet i et lavt beregnet privatforbrug. Klageren drev virksomheden [virksomhed1] og havde selvangivet et resultat på -222.250 kr. for det pågældende år.
SKAT havde opgjort familiens privatforbrug til 125.391 kr., hvoraf 113.957 kr. var faste udgifter, hvilket efterlod 11.434 kr. til øvrige udgifter. Klagerens repræsentant opgjorde privatforbruget til 99.477 kr., hvilket resulterede i et negativt kontantforbrug på -14.480 kr.
| Tekst | SKAT | Repræsentant |
|---|---|---|
| Formue primo ekskl. virksomhed | 20.348 kr. | 20.348 kr. |
| Formue primo, ægtefælle | 9.423 kr. | 9.403 kr. |
| Skattepligtig indkomst | - 217.678 kr. | - 217.678 kr. |
| Skattepligtig indkomst, ægtefælle | 247.092 kr. | 225.925 kr. |
| Betalt skat, ægtefælle | - 53.971 kr. | - 53.971 kr. |
| Betalt AM-bidrag, ægtefælle | - 21.164 kr. | |
| Overskydende skat, ægtefælle | 48.479 kr. | 48.479 kr. |
| Rest AM-bidrag, ægtefælle | - 2.000 kr. | |
| Betalte renter og gebyrer i året | - 9 kr. | |
| Eget vareforbrug iflg. regnskab | 9.600 kr. | |
| Boligsikring | 19.186 kr. | 19.186 kr. |
| Børnefamilieydelse, ægtefælle | 18.406 kr. | 18.406 kr. |
| Beskæftigelsesfradrag, ægtefælle | 11.246 kr. | 11.246 kr. |
| Formue ultimo (negativ) | 59.032 kr. | 21.532 kr. |
| Formue ultimo ægtefælle (positiv) | - 12.999 kr. | - 12.999 kr. |
| Privatforbrug | 125.391 kr. | 99.477 kr. |
| Husleje | - 96.246 kr. | - 96.246 kr. |
| El | - 14.013 kr. | - 14.013 kr. |
| Telefon | - 3.698 kr. | - 3.698 kr. |
| Kontantforbrug | 11.434 kr. | - 14.480 kr. |
| Datter betalt 3.000 kr. pr. md. | 36.000 kr. | |
| Søn betalt 6.000 kr. pr. md. | 72.000 kr. | |
| I alt til rådighed | 93.520 kr. |
Klageren og dennes ægtefælle oplyste, at deres udeboende børn bidrog med i alt 108.000 kr. til familiens underhold, da de ofte spiste sammen. Klageren fastholdt, at der var midler til rådighed for disse betalinger, selvom overførslerne ikke var dokumenteret, men foregik kontant i mindre beløb.
Skatteankenævnets begrundelse
Skatteankenævnet forhøjede indkomsten skønsmæssigt med 48.000 kr. på grund af det lave privatforbrug. Nævnet fandt, at virksomhedens regnskabsmateriale var mangelfuldt, da der ikke var foretaget daglige, effektive kasseafstemninger. Et regnskab baseret alene på årsafslutningsbilag blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Nævnet godkendte ikke børnenes bidrag til familiens underhold, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for disse overførsler. Nævnet anså et månedligt rådighedsbeløb på 6.439 kr. for urimeligt lavt for familiens størrelse, idet det skulle dække diverse udgifter.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten argumenterede for, at familiens opgjorte privatforbrug, efter fradrag af faste omkostninger, efterlod 93.526 kr. til personlige udgifter. Det blev fremført, at det er kutyme inden for etnisk kultur, at alle bidrager til familiens underhold, og at der ikke er hjemmel for, at børn ikke må bidrage. Klageren fastholdt derfor den selvangivne indkomst.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.
Retten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab efter regler fastsat af skatteministeren, jf. Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Landsskatteretten fandt, at:
- Der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, hvilket betød, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt.
- Virksomhedens regnskabsmateriale derfor ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.
- SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.
- Skønsmæssige ansættelser normalt skal underbygges af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.
- Det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens udeboende børn havde bidraget til husholdningen.
På baggrund heraf var Landsskatteretten enig i skattemyndighedernes skøn over privatforbruget og stadfæstede afgørelsen.
Lignende afgørelser
