Beskatning af fri bil - Rådighed over firmabil parkeret ved bopæl

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klageren, som hovedaktionær og direktør i et selskab, skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2008 og 2009. Selskabet havde leaset en varebil, der oprindeligt var registreret til gods privat/erhverv, og som holdt parkeret ved klagerens privatadresse, der også var selskabets adresse, uden for normal arbejdstid. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af fri bil for de omhandlede perioder.

Klageren argumenterede for, at varebilen var erhvervet som en reservebil til tømrervirksomheden, var specialindrettet med værktøj og ikke egnet til privat brug. Han forklarede, at den blandede registrering skyldtes fejlagtig rådgivning fra en bilforhandler, og at bilen senere blev omregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Klageren oplyste desuden, at han benyttede sin kærestes bil til private formål.

Landsskatteretten lagde vægt på, at varebilen var indregistreret til blandet anvendelse og parkeret ved klagerens bopæl uden for arbejdstid, hvilket skabte en formodning for privat rådighed. Retten vurderede, at varebilen ikke kunne anses for specialindrettet og var egnet til privat benyttelse. Da klageren ikke i tilstrækkelig grad havde afkræftet formodningen om privat rådighed, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om beskatning af fri bil.

SKATs afgørelse

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bil for en varebil af mærket Citroën C4 Picasso, reg. nr. [reg.nr.1], i følgende perioder og med følgende beløb:

• Indkomståret 2008: 33.035 kr. for perioden 23. juni 2008 til 31. december 2008.
• Indkomståret 2009: 56.631 kr. for hele indkomståret 2009.

SKATs begrundelse var, at varebilen var registreret til gods privat/erhverv, hvilket tillader privat kørsel. Da klageren var hovedaktionær i selskabet, der ejede bilen, og bilen var indregistreret til blandet anvendelse, mente SKAT, at klageren havde rådighed over bilen og derfor skulle beskattes i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. SKAT henviste til, at det er rådigheden, der beskattes, uafhængigt af den faktiske privatkørsels omfang. SKAT bemærkede desuden, at selskabet for indkomståret 2010 skulle indberette værdi af fri bil indtil omregistreringen den 6. maj 2010.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil for de omhandlede indkomstår. Argumenterne var:

• Varebilen blev erhvervet som en ekstra bil/reservebil til tømrervirksomheden og blev brugt af samtlige medarbejdere ved behov.
• Varebilen var alene indrettet til brug for driften af virksomheden, specialindrettet med lastrum og værktøj, og var ikke anvendelig til privat brug.
• Den oprindelige registrering til blandet anvendelse skyldtes en fejlagtig rådgivning fra en bilforhandler, og bilen blev senere omregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
• Klageren havde en normal arbejdstid fra ca. kl. 5.30 til ca. kl. 18.00 og benyttede sin kærestes bil til private indkøb og kørsel om aftenen og i weekenden, da den altid var til rådighed for ham.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastslår, at skattepligtige skal medregne værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold. Retten bemærkede, at den skattepligtige værdi af en fri bil sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten, dog mindst 160.000 kr.

Landsskatteretten lagde til grund, at det påhviler klageren som hovedaktionær at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug. Denne formodning gælder især, når bilen holder foran hjemmet uden for arbejdstiden, hvilket også gælder, når virksomheden har adresse på skatteyderens bopæl, jf. TfS 2009, 1065 VL.

Retten konstaterede, at varebilen siden leasingtidspunktet den 23. juni 2008 havde været indregistreret til blandet anvendelse, og at den uden for selskabets normale åbningstider havde været parkeret på klagerens bopælsadresse i de omhandlede indkomstår. Dette skabte en formodning for privat rådighed.

Landsskatteretten vurderede, på baggrund af de fremlagte oplysninger om varebilens brug, indretning og udseende, at varebilen ikke kunne anses for specialindrettet, men derimod var egnet til privat benyttelse. Klageren havde ikke i tilstrækkelig grad afkræftet formodningen om, at selskabet havde stillet varebilen til rådighed for privat brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for både indkomståret 2008 og 2009, da klageren ikke havde afkræftet formodningen om privat rådighed over varebilen, og da bilen ikke blev anset for specialindrettet.