Landsskatteretten om beskatning af fri varebil på gule plader

Sagen omhandler beskatning af fri bil til rådighed for en hovedanpartshaver i H1 ApS for indkomstårene 2004, 2005 og 2006. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren var hovedanpartshaver i H1 ApS, en virksomhed inden for møbelbranchen. Selskabet leasede i marts 2004 en varebil, en BMW X3 3,0, som klageren anvendte. Bilens anskaffelsessum var 357.279 kr. Klageren overtog bilen privat i maj 2007 og afhændede den kort efter i august 2007, hvorefter han anskaffede en ny varevogn privat. Klagerens husstand havde desuden en privat bil i den pågældende periode.

SKAT havde tidligere truffet afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelsen af varebilen ikke kunne fradrages, da bilen ikke blev anset for udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leveringer. SKAT anså bilen for at være anvendt til kørsel mellem privat bopæl og selskabets kontor, hvilket i momsmæssig henseende betød, at bilen ikke udelukkende var erhvervsmæssigt anvendt. Dette medførte en formodning om privat rådighed, og klageren havde ikke fremlagt kørselsregnskab eller indgået aftale med selskabet om rådighed over bilen.

Klageren fastholdt, at bilen udelukkende var anvendt til momspligtige aktiviteter og ikke til transport mellem hjem og arbejde, da han kørte med sin ægtefælle, når han skulle starte dagen på virksomhedens adresse. Han oplyste, at bilen blev brugt til leverandør- og kundebesøg, herunder salgsopsøgende arbejde og udbedring af reklamationer på kundens adresse. Klageren gjorde gældende, at bilen både moms- og skattemæssigt måtte anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, og at der ikke var ført bevis for privat benyttelse.

Skatteankenævnets forhøjelser

Skatteankenævnet forhøjede klagerens personlige indkomst med følgende beløb for værdi af fri bil:

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten henviste til reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader, som ændret med virkning fra 1. januar 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum. Disse regler fastslår, at firmabiler omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, II, A (varebiler på gule nummerplader) ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter Vægtafgiftsloven § 2.

Landsskatteretten bemærkede, at når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. I sådanne tilfælde påhviler bevisbyrden for privat anvendelse skattemyndighederne. Retten fandt dog, at det var sandsynliggjort, at bilen havde været anvendt til private formål, primært baseret på klagerens egen oplysning om, at bilen blev taget med hjem til den private bopæl ved arbejdstids ophør. Denne kørsel blev anset for privat kørsel mellem hjem og arbejde. Desuden blev der lagt vægt på manglende kørselsregnskab, fravær af en rådighedsfraskrivelse og tilstedeværelsen af andre private biler i husstanden. Bilen blev heller ikke anset for at være specialindrettet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil til rådighed for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Det blev sandsynliggjort, at bilen havde været anvendt til private formål, idet klageren havde oplyst, at bilen blev taget med hjem til den private bopæl ved arbejdstids ophør. Kørsel mellem hjem og arbejde anses for privat kørsel, hvilket medfører beskatning af rådighed over firmabil.
• Der var ikke fremlagt materiale, såsom et kørselsregnskab, kalender eller lignende, der kunne sandsynliggøre, at bilen ikke var anvendt til kørsel mellem hjem og arbejdssted.
• Der forelå ingen formel rådighedsfraskrivelse mellem virksomheden og klageren.
• Klagerens husstand havde gennem flere år, både før og efter leasingperioden, haft to private biler, hvilket yderligere understøttede formodningen om privat rådighed over firmabilen.
• Bilen blev ikke anset for at være specialindrettet på en måde, der udelukkede privat anvendelse.

Landsskatteretten bemærkede, at når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse i henhold til Vægtafgiftsloven § 2, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. I sådanne tilfælde påhviler bevisbyrden for privat anvendelse skattemyndighederne. Landsskatteretten fandt dog, at skattemyndighederne havde løftet denne bevisbyrde.