Hovedaktionær beskattet af udokumenterede indtægter, privatforbrug og fri bil

Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af en række beløb for indkomstårene 2004 og 2005, som Skattecentret anså for at være personlig indkomst. Klageren blev beskattet af overskud af virksomhed, løn, løntilskud samt værdi af fri bil og telefon fra selskaberne H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS.

De centrale punkter i sagen var:

• Udokumenterede indtægter: Klageren havde foretaget kontantindsættelser i H1 ApS, som han hævdede stammede fra lån fra sin mor. Skattecentret anså dette for udokumenteret og beskattede beløbene som overskud af virksomhed.
• Privatforbrug som løn: H3 ApS havde afholdt en række udgifter, som Skattecentret anså for private for klageren, herunder differencer ved kontanthævninger i udlandet, kontingenter og vægtafgift for en privat bil. Klageren argumenterede for, at udgifterne var driftsrelaterede.
• Forsvundet løntilskud: Et løntilskud til H1 ApS var ikke indgået på selskabets konto og blev anset for hævet af klageren.
• Lån anset som løn: En postering på klagerens mellemregningskonto med H2 ApS på 119.900 kr. blev af Skattecentret anset for løn. Klageren hævdede, det var et reelt lån til bilkøb, som senere blev tilbagebetalt.
• Fri bil: Klageren blev beskattet af værdien af fri bil i 7 måneder, da han i perioden ikke havde en privat bil registreret, og selskabets biler var parkeret ved hans bopæl. Klageren anførte, at han havde en anden privat bil til rådighed og ikke brugte selskabets biler privat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelser på alle punkter, dog med en mindre justering vedrørende beskatning af løn fra H3 ApS.

1. & 6. Overskud af virksomhed (H1 ApS)

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb på selskabets konto stammede fra lån fra hans mor. Erklæringen fra moderen var udstedt efter, at skattesagen var påbegyndt, og der forelå intet lånedokument eller andre beviser for et reelt låneforhold. Da klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet, blev beløbene anset for at være overskud fra virksomhed, som klageren var skattepligtig af, jf. Statsskatteloven § 4. Retten henviste til praksis i SKM2008.610.BR og SKM2008.611.HR.

2. Løn fra H3 ApS

Retten var enig med klageren i, at han ikke skulle beskattes af specifikke telefonregninger, da han allerede blev beskattet af værdien af fri telefon. For de øvrige udgifter, som selskabet havde afholdt, fandt retten det ikke dokumenteret, at de var driftsomkostninger afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren blev derfor anset for skattepligtig af de resterende beløb som løn i henhold til Statsskatteloven § 4.

3. Løntilskud fra H1 ApS

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, hvad der var sket med løntilskuddet. Da pengene ikke var indgået på selskabets konto, blev klageren anset for at have hævet dem privat og var derfor skattepligtig af beløbet, jf. Statsskatteloven § 4.

4. Lån fra H2 ApS anset som løn

Retten stadfæstede, at beløbet på 119.900 kr. skulle anses som løn. Det blev lagt til grund, at klageren frit kunne disponere over selskabets midler. Klagerens forklaring om, at der var tale om et lån, blev ikke anset for godtgjort, især fordi gældsposten i bogføringen blev overført til et andet selskab (H4 A/S), hvilket ændrede klagerens gæld til et tilgodehavende. Dette blev anset for en disposition til fordel for klageren, som var skattepligtig som løn efter Statsskatteloven § 4. Senere tilbagebetaling ændrede ikke på dette.

5. Værdi af fri bil fra H1 ApS

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bil. Som direktør påhvilede det klageren at afkræfte formodningen for, at selskabets biler stod til hans private rådighed. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Retten lagde vægt på, at bilerne var parkeret ved klagerens bopæl, og at kørsel mellem selskabets to adresser, hvoraf den ene var privatboligen, blev anset for privat kørsel. En bopæl, der også fungerer som arbejdsplads, betragtes skattemæssigt som bopæl, jf. Ligningsloven § 9B. Rådigheden over bilerne var derfor skattepligtig efter Ligningsloven § 16, stk. 4.