Nægtet lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3 - 42-dages regel ikke dokumenteret

Sagen omhandlede en klagers ret til lempelse for udenlandsk indkomst efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3 for indkomståret 2009. Klageren, en pilot ansat i et dansk selskab, havde indtil den 30. april 2009 været stationeret i Tyskland. Han var anset for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Den centrale uenighed drejede sig om, hvorvidt klageren havde opfyldt betingelsen i Ligningsloven § 33 A, stk. 1 om, at ophold i Danmark ikke måtte overstige 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Skatteankenævnet havde nægtet lempelse, da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort overholdelse af denne regel.

Klagerens arbejdsgiver havde indberettet 72 arbejdsdage i Danmark i perioden 1. januar til 30. april 2009 og et befordringsfradrag på 11.066 kr. for kørsel mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdsstedet i Danmark. Klageren hævdede dog, at befordringsfradraget vedrørte kørsel mellem hans tjenestested i Tyskland og hans ejendom i Danmark, og at hans ophold i Danmark i den relevante periode havde været under 24 timer pr. tur.

Klageren anførte desuden, at han i tidligere år havde fået lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3, og at han havde fået en godkendelse fra SKAT i 2008 om delvis fritagelse for træk af arbejdsmarkedsbidrag, som forudsatte overholdelse af 42-dagesreglen. Han mente også at have fået mundtlig accept fra SKAT i sommeren 2009 om lempelse for de første seks måneder af året.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte klageren lempelse efter Ligningsloven § 33 A.

Retten lagde til grund, at klagerens ophold i Tyskland ophørte den 30. april 2009, og at vurderingen af 42-dagesreglen skulle ske for perioden fra den 1. november 2008 til den 30. april 2009. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine ophold i Danmark i denne periode.

Landsskatteretten fandt det usandsynligt, at klageren havde kørt fra Tyskland til Danmark og retur på under 24 timer, som han hævdede. Desuden stemte det selvangivne befordringsfradrag på 11.000 kr. ikke overens med klagerens forklaring om 8 ture à 736 km hver vej.

Retten bemærkede endvidere, at hverken en tidligere godkendelse fra Skattecentret om delvis fritagelse for træk af arbejdsmarkedsbidrag eller en forskudsregistrering kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning om lempelse. Det samme gjaldt det forhold, at klageren i tidligere år havde fået lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3.

Da klageren ikke havde godtgjort, at han opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A, herunder 42-dagesreglen, blev den påklagede afgørelse stadfæstet.