Værdi af fri bolig på campingplads for hovedanpartshaver nedsat skønsmæssigt

Sagen omhandler værdiansættelsen af fri bolig for en hovedanpartshaver, der drev en campingplads gennem sit selskab. Klageren boede i en ikke-færdiggjort bolig på campingpladsen, som også blev brugt til administration og møder. Skatteankenævnet havde fastsat den skattepligtige værdi til 83.000 kr. baseret på en beregning efter Ligningsloven § 16, stk. 9, hvor alle selskabets byggeudgifter blev medregnet i grundlaget.

Klageren argumenterede for, at værdien skulle nedsættes betydeligt. Begrundelserne var, at boligen var ufærdig, fungerede som en "vagtbolig" på grund af krav til 3-stjernede campingpladser, og at dens værdi var forringet af gener fra en naboskole og campisternes adgang. Klageren mente, at der i praksis var bopælspligt, og at værdien skulle fastsættes skønsmæssigt til markedslejen, som blev anslået til 60.000 kr. årligt.

Landsskatteretten fandt, at Skatteankenævnets beregningsgrundlag var forkert, da det var urimeligt at medregne samtlige byggeudgifter, som også dækkede andre faciliteter på campingpladsen. Selvom retten afviste, at der var tale om en lovpligtig bopælspligt, blev den skattepligtige værdi af den frie bolig nedsat skønsmæssigt til 60.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af den frie bolig, som selskabet stillede til rådighed. Værdiansættelsen skulle som udgangspunkt ske efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9.

Retten behandlede først klagerens argument om, at der forelå en bopælspligt, som skulle medføre en lavere værdiansættelse. Klageren henviste til Campingrådets krav om tilsyn døgnet rundt for 3-stjernede campingpladser. Landsskatteretten fastslog dog, med henvisning til en udtalelse fra Naturstyrelsen, at denne pligt ikke var en bopælspligt "ifølge anden lovgivning", som krævet i loven. Derfor kunne undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt. ikke anvendes.

Herefter vurderede Landsskatteretten selve skønnet over boligens værdi. Skatteankenævnet havde fastsat værdien til 83.000 kr. ved at tage 5% af summen af ejendomsvurderingen og samtlige aktiverede byggeudgifter i selskabet fra 2006-2009. Landsskatteretten fandt denne beregning ukorrekt:

• Det var ikke rimeligt at henføre alle byggeudgifter til klagerens private bolig, da udgifterne også dækkede ferielejligheder og faciliteter for campister.
• En korrekt fordeling af byggeudgifterne ville under alle omstændigheder bero på et skøn.

På baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder at de medregnede byggeomkostninger var ansat alt for højt, nedsatte Landsskatteretten skønsmæssigt værdien af den frie bolig til 60.000 kr. for indkomståret 2009.