Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af indkomst for manglende dokumentation og maskeret udbytte

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2015 og 2016, hvor klagerens skattepligtige indkomst blev forhøjet på flere punkter. Klageren var registreret som ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], som havde skiftende branchekoder og perioder med ophør og genstart. SKAT havde anmodet om dokumentation for indberettede underskud, men klageren havde ikke fremsendt dette, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat baseret på bankkontobevægelser.

SKATs afgørelse og klagerens opfattelse kan opsummeres som følger:

Virksomhedsresultat

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for 2015 med 195.932 kr. og for 2016 med 320.853 kr., da klageren ikke havde fremsendt regnskabsmateriale. SKAT havde i stedet beregnet virksomhedens skattepligtige resultat ud fra bevægelser på klagerens private bankkonti, da virksomhedens CVR-registrerede konto kun modtog momsudbetalinger. Klageren fastholdt, at der ingen aktivitet havde været i virksomheden, og at de indberettede underskud samt momsangivelser skulle ansættes til 0 kr., idet salgs- og købsbilagene ikke havde realitet.

Overførsler fra [virksomhed2] ApS

SKAT havde anset overførsler på 238.652 kr. fra selskabet [virksomhed2] ApS til klagerens private bankkonto som maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16e og Ligningsloven § 16a. Klageren gjorde gældende, at der var indskudt betydelige midler i selskabet, og at selskabet ultimo 2016 havde en betydelig gæld til klageren, hvilket fremgik af en saldobalance. SKAT afviste saldobalancen som tilstrækkelig dokumentation, da den ikke var korrekt bogført og afstemt.

Fri bolig

SKAT havde beskattet klageren af fri bolig i perioden marts til december 2016 med 51.715 kr., anset som maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 5. Dette skyldtes, at klageren og dennes ægtefælle samt en anden anpartshaver havde folkeregisteradresse på en ejendom, som selskabet lejede, og klageren ikke havde betalt husleje til selskabet. SKAT havde skønnet værdien af bebølsesdelen af lejemålet. Klageren anførte, at ejendommen var en landbrugsejendom med betydelige udbygninger og jordtilliggende, og at SKATs skøn var forkert. Klageren påpegede også, at klagerens ægtefælle havde indbetalt husleje, og at SKAT fejlagtigt havde medregnet moms på bebølseslejemålet.

Iværksætterkonto og etableringskonto

SKAT havde ikke godkendt fradrag for indskud på iværksætterkonto (100.000 kr. i 2015 og 98.200 kr. i 2016) og etableringskonto (142.000 kr. i 2016), da klageren ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag var opfyldt, herunder etableringskravet. Klageren anførte, at midlerne var indskudt i [virksomhed2] ApS, og at der var 100 % realitet i fradragene, og påstod hjemvisning til fornyet behandling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter, idet klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine påstande.

Resultat af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, da klageren ikke havde indsendt det anmodede regnskabsmateriale for virksomheden. SKATs opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter, baseret på posteringer på bankkonti, blev anset for grundig og præcis. Retten fandt, at der var drevet selvstændig virksomhed, og stadfæstede derfor SKATs forhøjelse af virksomhedsresultatet for indkomstårene 2015 og 2016.

Iværksætterkonto og etableringskonto

Klageren havde ikke fremsendt dokumentation for indskud på hverken iværksætterkonto eller etableringskonto, ligesom det ikke var dokumenteret, at de afholdte udgifter til brug for virksomheden oversteg grundbeløbet på 80.000 kr. (2010-niveau), jf. Etablerings- og iværksætterloven § 5, stk. 2. Selvom klageren anførte, at midlerne var indskudt i et selskab, var der ikke fremlagt dokumentation herfor. Bevisbyrden for fradragsret påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradragene.

Udbytte fra [virksomhed5] ApS

Landsskatteretten fandt, at overførslerne på 238.652 kr. fra selskabet til klagerens private bankkonto i indkomståret 2016 skulle behandles som et anpartshaverlån omfattet af Ligningsloven § 16e, stk. 1. Da der var en forbindelse mellem långiver og låntager, og overførslerne ikke blev anset for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, skulle beløbet beskattes som udbytte, jf. Ligningsloven § 16a. Klagerens indbetalinger til selskabet blev betragtet som afdrag på lånet og fragik ikke i opgørelsen af det skattepligtige beløb. Retten stadfæstede SKATs afgørelse.

Udbytte i form af fri bolig

Det blev lagt til grund, at klageren havde beboet ejendommen i indkomståret 2016 uden at betale husleje. Landsskatteretten stadfæstede, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bolig, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 5. SKATs skøn over værdien af bebølsesdelen til 99.300 kr. pr. år (svarende til 10.343 kr. pr. måned inkl. moms) blev anset for velbegrundet, idet der var taget højde for den andel bebølsesdelen udgjorde af den samlede leje, indbetalinger fra [person2], samt huslejeniveauet i området. Det forhold, at selskabets husleje var afregnet fra klagerens konto, ændrede ikke ved resultatet. Værdien af fri bolig skulle beregnes med udgangspunkt i den betalte husleje inklusive moms, da dette svarede til selskabets udgift til bebølsesdelen.