Værdiansættelse af spildevandsanlæg ved apportindskud - DCF-model godkendt frem for genanskaffelsesværdi

Sagen omhandlede fastsættelsen af det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et spildevandsselskabs distributionsnet og ejendomme. Aktiverne var blevet overdraget fra en kommune til det nystiftede, kommunalt ejede selskab ved et apportindskud. Selskabet værdiansatte aktiverne til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, hvilket resulterede i et afskrivningsgrundlag for distributionsnettet på ca. 1,3 mia. kr. SKAT fandt, at transaktionen var omfattet af ligningslovens § 2 og skulle ske på armslængdevilkår. Da spildevandsforsyning er underlagt et "hvile-i-sig-selv"-princip, som begrænser indtjeningen, mente SKAT ikke, at genanskaffelsesværdien afspejlede den reelle handelsværdi. I stedet anvendte SKAT en DCF-model (Discounted Cash Flow), som baserede værdien på selskabets forventede fremtidige pengestrømme, og fastsatte afskrivningsgrundlaget til ca. 284 mio. kr. Landsskatteretten gav SKAT medhold og fastslog, at DCF-modellen var en passende metode til at vurdere værdien af en reguleret virksomhed, da den tager højde for indtjeningsbegrænsningerne. Retten afviste selskabets argument om, at der eksisterede en fast praksis for at anvende genanskaffelsesværdien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at overdragelsen af spildevandsforsyningen fra kommunen til det helejede selskab var en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2. Værdien af de overdragne aktiver skulle derfor fastsættes til armslængdevilkår.

Værdiansættelsesmetode

Retten afviste selskabets metode baseret på nedskrevet genanskaffelsesværdi med følgende begrundelse:

• Metoden tager ikke højde for den begrænsende effekt, som sektorlovgivningen (herunder "hvile-i-sig-selv"-princippet) har på virksomhedens indtjening og dermed samlede værdi.
• Selskabets egne interne dokumenter viste, at den regnskabsmæssige værdi af aktiverne var direkte afhængig af de fastsatte takster. Kommunen havde valgt en takststrategi, der ikke understøttede den høje skattemæssige værdiansættelse.
• Der forelå ikke en fast administrativ praksis, der tvang SKAT til at acceptere genanskaffelsesværdien som handelsværdi.

Landsskatteretten fandt, at SKATs anvendelse af en DCF-model (Discounted Cash Flow) var en velegnet metode til at fastsætte en realistisk armslængdepris. Metoden tager netop udgangspunkt i virksomhedens evne til at generere pengestrømme under den gældende lovgivning.

Parametre i DCF-modellen

Retten afviste selskabets indvendinger mod SKATs beregninger: