Momsregulering og afmelding af momsregistrering grundet manglende momspligtig omsætning og reel udlejningsaktivitet

Momsloven § 44 fastsætter reglerne for momsregulering af fast ejendom over en 10-årig periode. Reguleringen foretages med en tiendedel af afgiftsbeløbet pr. regnskabsår baseret på ændringer i fradragsretten. Ved afmeldelse fra registrering foretages regulering for den resterende del af reguleringsperioden.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var overensstemmelse mellem de faktiske forhold og virksomhedens repræsentants oplysninger. Der var ingen momspligtig omsætning ifølge momsangivelserne og intet resultat af selvstændig virksomhed på selvangivelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Den eneste fremlagte faktura, dateret 1. juni 2008, vedrørte levering af byggematerialer til renovering af ejendommen, og leverandøren var det samme selskab, som ifølge ansøgningen skulle være lejer, og hvor virksomhedsindehaveren var hovedanpartshaver.

Retten konkluderede, at der ikke var tale om økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, da der ikke syntes at være realitet omkring udlejningen af lager og værksted på ejendommen. På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om momsregulering og afmelding af virksomheden fra momsregistrering.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at udlejningen fra 1. januar 2018 ikke længere var erhvervsmæssig. Dette skyldtes, at udlejning til en søn uden betaling kunne sidestilles med en gave eller et usædvanligt låneforhold. Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var udstedt fakturaer, ikke var angivet og indbetalt salgsmoms, og at der ikke var taget skridt til inddrivelse af tilgodehavendet eller ophævelse af lejemålet. Skattestyrelsen henviste til, at et interessefællesskab mellem mor og søn havde ført til en usædvanlig kreditgivning, som ikke ville have fundet sted med en udenforstående tredjepart. Da der ikke længere blev drevet økonomisk virksomhed, skulle den fratrukne købsmoms for renoveringen af investeringsgodet tilbagebetales i henhold til Momsloven § 43, stk. 2 og Momsloven § 44, stk. 1.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens repræsentant bestred Skattestyrelsens afgørelse og anførte, at udlejningen fortsat var erhvervsmæssig. Repræsentanten henviste til, at ejendommen var et butikslokale, der udelukkende var egnet til erhvervsmæssig udnyttelse, og at C-230/94, Renate Enkler derfor ikke havde præjudikatsværdi, da den omhandlede et gode, der også kunne anvendes privat. Det blev fremhævet, at lejekontrakten var indgået på markedsvilkår, og at indehaveren ikke var klar over den manglende huslejebetaling, da sønnen varetog økonomien. Det blev også anført, at kravet på husleje ikke var opgivet, men søgt inddrevet, herunder via konkursbegæring mod lejers selskab, hvilket modbeviste gavesynspunktet. Virksomheden mente, at erhvervsmæssig aktivitet ikke ophører, blot fordi en debitor ikke betaler.