Momspligt ved udlejning og vedligeholdelse af golfbaneanlæg

Sagen omhandler SKATs afgørelse om, at [virksomhed1]'s (selskabets) leverancer af udlejning og vedligeholdelse af golfbaneanlæg i perioden 2008-2009 var momspligtige. Selskabet havde anset ydelserne for momsfritaget udlejning af fast ejendom i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, mens SKAT mente, at der var tale om momspligtige ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, leveret med gevinst for øje, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5 modsætningsvis.

Selskabet udlejede og vedligeholdt syv golfcentre og indtrådte i tidligere ejeres aftaler med golfklubberne. Aftalerne omfattede også bortforpagtning af restauranter/caféer, drift af golfshop, trænervirksomhed og udlejning af udstyr. Selskabet administrerede desuden klubbernes økonomi og medlemskartoteker. SKAT argumenterede for, at selskabets leverancer udgjorde én samlet momspligtig ydelse, da selskabet havde en vis dispositionsret over banerne (f.eks. til firmagolf) og prisen afhang af det faktiske brug (antal medlemmer, greenfee-billetter) frem for blot tidens gang. SKAT henviste til EU-domstolens praksis, herunder C-150/99, Stockholm Lindöpark AB, og C-451/06, Gabrielle Walderdorff, der definerer udlejning af fast ejendom som en passiv overladelse med eksklusiv brugsret.

Selskabet påstod principalt, at udlejningen og vedligeholdelsen var momsfritaget. De henviste til, at EU-domstolens praksis ikke ændrede muligheden for langtidsudlejning af golfbaneanlæg som momsfritaget, selv med vedligeholdelse. Selskabet gjorde også gældende, at de kunne støtte ret på tidligere tilkendegivelser fra ToldSkat fra 1996/1997 til den tidligere ejer af golfanlæggene, som godkendte momsfritagelse for udlejningen. Selskabet afviste SKATs argumenter om, at tilkendegivelserne var givet på et ufuldstændigt grundlag, at selskabet ikke var direkte part, og at lovgivningen/EU-retten var ændret. De fremhævede officialprincippet og anførte, at administrationen af aftalerne ikke var ændret, og at klubberne fortsat havde råderet over egne midler.

Subsidiært påstod selskabet, at momspligten tidligst skulle gælde fra 1. oktober 2009, hvor SKATs styresignal SKM2009.517.SKAT trådte i kraft, da der forud herfor havde hersket tvivl om praksis. Mere subsidiært påstod selskabet, at momsen i givet fald skulle beregnes som 20 % af indtægterne, ikke 25 %, med henvisning til Momsloven § 27, stk. 1 og princippet om momsneutralitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets ydelser i perioden 2008-2009, der bestod i udlejning/bortforpagtning af golfanlæg med tilhørende faciliteter og vedligeholdelse af anlæggene, skulle opdeles i to separate ydelser:

• Momsfritaget udlejning: Omfattet af Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.
• Momspligtig vedligeholdelse: Omfattet af Momsloven § 4, stk. 1.

Dette var i overensstemmelse med tidligere afgørelser, herunder SKM2009.149 (Landsskatteretten) og SKM2011.450 (Vestre Landsret), som definerer det fællesskabsretlige begreb udlejning af fast ejendom. Retten henviste specifikt til Tempo Europe, sag C-284/03, præmis 23 og 24, der præciserer, at vederlag ikke udelukkende skal være knyttet til tidens gang, og at udlejers ret til adgang til det lejede ikke nødvendigvis udelukker en eneret for lejeren.

Landsskatteretten lagde vægt på, at den daværende Told- og Skattestyrelse i TfS 1993, 295 havde fastslået, at udlejning af et helt sportsanlæg til sportsklubber var momsfritaget. Selvom Momsvejledningen senere blev opdateret med henvisninger til SKM2009.421.LSR og SKM2011.405.VL, udgik den oprindelige afgørelse ikke, og SKAT havde ikke officielt meddelt en praksisændring eller skærpelse, hvilket ellers er et krav ifølge SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.7.1.5.

Desuden havde ToldSkat i 1997 givet bindende tilkendegivelser til den tidligere ejer af golfanlægget i [by1] og [virksomhed4] om, at udlejningen af golfanlægget kunne ske uden moms. Selskabet havde desuden siden 1. januar 2011 opkrævet moms i overensstemmelse med Vestre Landsrets afgørelse SKM2011.405.

På baggrund af disse omstændigheder kunne Landsskatteretten ikke tiltræde SKATs afgørelse om, at selskabet skulle efterbetale 17.688.422 kr. i moms for 2008 og 2009. SKATs afgørelse blev derfor ændret.