Landsskatteretten: Moms – Grænsehandel med campingvogne – Berettigede forventninger
Dato
27. januar 2015
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Grænsehandel, Moms, Leveringssted, Berettiget forventning, SKATs kontrol, Bindende svar, Campingvogne
Sagen omhandlede SKATs afgørelse om at opkræve selskabet, der solgte campingvogne, yderligere 3.133.377 kr. i moms for perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2010. Momsforhøjelsen vedrørte salg af campingvogne, som selskabet transporterede til en tysk samarbejdspartner for afhentning af private danske kunder i et såkaldt grænsehandelskoncept. SKAT anså Danmark for at være leveringssted for transaktionerne, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, nr. 2, og henviste til Højesterets dom i Jet-Trade-sagen (SKM2010.396.HR).
Sagens baggrund og SKATs synspunkt
Selskabet solgte nye og brugte campingvogne og samarbejdede med en tysk virksomhed, [virksomhed3] GmbH (senere [virksomhed4] GmbH), om grænsehandel. Processen indebar, at danske kunder valgte en vogn i Danmark, selskabet udarbejdede en købekontrakt med tysk moms, vognen blev transporteret til Tyskland af selskabet, og kunden afhentede og betalte vognen hos den tyske partner. Den tyske partner modtog en mindre provision på ca. 1.000 kr. pr. handel. SKAT mente, at den bindende salgsaftale blev indgået i Danmark mellem selskabet og den private kunde, og at den tyske partner alene fungerede som et uselvstændigt mellemled. SKAT henviste til, at selskabet ikke opfyldte de 9 betingelser, som Skatterådet opstillede i SKM2006.530.SR for momsfrit salg i grænsehandelskoncepter, især vedrørende kravet om etableret forretningssted i Tyskland og direkte aftaleindgåelse mellem den danske kunde og den tyske partner.
Selskabets argumenter
Selskabet gjorde gældende, at det opfyldte betingelserne for handel med tysk moms, og at der var tale om to selvstændige køb. De fremhævede, at den tyske partner havde etableret et reelt forretningssted i Tyskland, og at kunderne blev henvist til at indgå aftale med den tyske partner. Selskabet argumenterede for, at købstilbuddet i Danmark ikke var en bindende aftale, og at den bindende aftale først blev indgået i Tyskland. Desuden påberåbte selskabet sig en berettiget forventning, da SKAT i 2007 havde foretaget to kontroller af selskabets momsforhold, herunder betydelige negative momsangivelser fra eksportsalg til Tyskland, uden at rejse indvendinger mod grænsehandelskonceptet. SKAT havde endda noteret 'OK – vedrører salg af campingvogne til en momsregistreret virksomhed i Tyskland' i forbindelse med en udbetalingskontrol.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet ud fra en realitetsvurdering måtte anses for at have foretaget leveringen af de pågældende campingvogne til de private kunder i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Leveringsstedet var derfor i Danmark, jf. Momsloven § 14, nr. 2, og Højesterets dom i SKM2010.396.HR. Selskabet skulle derfor have opkrævet dansk moms af de private kunder, og da dette ikke skete, påhvilede det selskabet at indbetale momsen til SKAT.
Landsskatteretten vurderede herefter, om selskabet ud fra en lighedsgrundsætning kunne støtte ret på dagældende praksis, således at selskabet ikke skulle svare dansk moms af leverancerne. Dette relaterede sig til Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2006.530.SR, herunder punkt 2 (selskabet måtte alene henvise den private kunde til den tyske samarbejdspartner) og punkt 6 (handelsaftalen skulle indgås direkte mellem kunden og den tyske samarbejdspartner).
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne støtte ret på det bindende svar, da selskabet ud fra en realitetsvurdering måtte anses for at have indgået aftalen med den danske kunde ved kundens henvendelse i selskabets forretning, jf. Vestre Landsrets afgørelse af 30. august 2013 offentliggjort som SKM2013.850.
Berettiget forventning fra SKATs kontroller
Til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT i forbindelse med foretagne kontroller af selskabet måtte anses for at have bibragt selskabet berettigede forventninger om, at selskabets fremgangsmåde var i overensstemmelse med gældende praksis, bemærkede Landsskatteretten følgende:
- SKAT foretog i 2007 to kontroller af selskabets momstilsvar. Den første kontrol i marts 2007 omfattede 2006 og de første to måneder af 2007, hvilket skyldtes selskabets betydelige negative momstilsvar, der hovedsageligt opstod som følge af salg af campingvogne til Tyskland til 0-sats, jf. Momsloven § 34.
- Kontrolrapporten for den første kontrol viste, at kontrollen omfattede momsområdet, og at SKAT instruerede om 'indberetningspligt i forbindelse med EU/Tredje lande handel'. Det fremgik, at selskabets kontoplan afspejlede 'salg nye og brugte campingvogne, eksport af nye campingvogne'.
- Den anden kontrol i december 2007 omfattede juni og oktober 2007 med det formål at sikre korrekt udbetaling af negativt afgiftstilsvar. Et udateret dokument fra SKAT med overskriften 'Moms – udbetalingskontrol, spot – delproces 2, 4-6' angav ud for kontrol af formål: 'OK – vedrører salg af campingvogne til en momsregistreret virksomhed i Tyskland.'
På baggrund af selskabets oplysninger og det faktum, at det måtte formodes, at SKAT foretog kontrol af så betydelige negative momsangivelser uden samtidig at have forholdt sig til, hvorvidt selskabet opfyldte betingelserne for salg til 0-sats, lagde Landsskatteretten til grund, at de foretagne kontroller indbefattede en kontrol af selskabets grænsehandel.
Landsskatteretten fandt herefter, at SKAT ved de foretagne kontroller og SKATs reaktioner herpå havde afgivet, hvad selskabet med rette opfattede som en positiv, klar og entydig tilkendegivelse om, at den af selskabet anvendte fremgangsmåde fulgte Skatterådets anvisninger og dermed, at selskabets salg i grænsehandelskonceptet opfyldte betingelserne for salg uden opkrævning af dansk moms. Selskabet måtte anses for i tillid hertil at have undladt at opkræve dansk moms af fremtidige leverancer til samarbejdspartneren. Selskabet kunne herefter støtte ret på SKATs tilkendegivelser med den følge, at selskabet ikke skulle svare dansk moms som afgjort af SKAT.
Ved vurderingen indgik yderligere, at momsen er en afgift, der påhviler det endelige forbrug og ikke de enkelte momspligtige virksomheder, der alene optræder som opkrævere af moms på myndighedernes vegne. Virksomhederne må derfor kunne forvente at modtage behørig vejledning både generelt og i forbindelse med SKATs kontrol af virksomhedernes momstilsvar.
Dermed ændredes SKATs afgørelse i sin helhed, således at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar nedsattes til 0 kr.
Lignende afgørelser