Landsskatteretten: Leveringssted ved grænsehandel med campingvogne – Momslovens § 4 og § 14

Sagen omhandler, hvorvidt salg af campingvogne via et grænsehandelskoncept udgjorde en levering til en tysk samarbejdspartner eller direkte til den private kunde, og dermed om leveringsstedet var i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, nr. 2, 1. pkt..

Selskabet, [virksomhed1] A/S, solgte campingvogne i et koncept, hvor danske kunder blev henvist til en tysk samarbejdspartner ([virksomhed3] GmbH og senere [virksomhed4] GmbH) for at købe med tysk moms. Selskabet udarbejdede tilbud til kunden, fakturerede den tyske samarbejdspartner uden moms, og transporterede vognene til Tyskland. Den tyske partner stod for indregistrering og modtog betaling fra kunden, hvorefter de afregnede en fast provision til det danske selskab.

SKAT anså leveringsstedet for at være Danmark, da den bindende salgsaftale mellem den danske virksomhed og den private kunde blev indgået i Danmark, før vognene blev transporteret til Tyskland. SKAT mente, at faktureringen til den tyske partner alene havde til formål at opnå momsbesparelser for kunderne, og at de private danske kunder fik råderetten over vognene i Danmark. SKAT henviste til, at forretningskonceptet var kunstigt tilrettelagt for at udnytte momsreglerne og drage fordel af Tysklands lavere momssats, og henviste til SKM2006.530.SR og EU-domstolens praksis (C-320/88, SAFE og C-185/01, Auto Lease Holland).

Selskabet påstod principalt, at der ikke skulle ske efterbetaling af moms, og subsidiært at forhøjelsen skulle begrænses. Selskabet gjorde gældende, at SKAT i et brev af 27. april 2007 og et møde den 17. april 2007 havde godkendt den anvendte procedure, som var i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar i SKM2006.530.SR. Selskabet mente, at de havde indrettet sig efter SKATs anvisninger og derfor kunne støtte ret på disse.

Landsskatteretten fandt, at købsaftalen reelt var indgået mellem selskabet og kunden, og at den tyske samarbejdspartner alene fungerede som et uselvstændigt mellemled. Leveringsstedet var derfor i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, nr. 2, 1. pkt.. Dog fandt Landsskatteretten, at SKAT i 2007 havde afgivet en positiv, klar og entydig tilkendegivelse over for selskabet om, at efterlevelse af SKATs anvisninger indebar, at selskabets salg opfyldte betingelserne for salg uden dansk moms. Da selskabet måtte anses for at have indrettet sig efter disse anvisninger, kan selskabet støtte ret på dem, forudsat at de fulgte den fremgangsmåde, der blev præsenteret for SKAT i 2007 og SKATs anvisninger. Sagen blev derfor hjemvist til SKAT for en fornyet vurdering på dette grundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at spørgsmålet i sagen primært var, om salget af campingvogne via grænsehandelskonceptet udgjorde to separate leverancer (én til den tyske samarbejdspartner og én fra samarbejdspartneren til den danske kunde), eller om selskabet reelt solgte campingvognene direkte til danske kunder med afhentning og betaling via de tyske samarbejdspartnere, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Retten fandt, med henvisning til Højesterets afgørelse i SKM2010.396, at købsaftalen, herunder aftalen om ordrens sammensætning og vognens pris, måtte anses for at være indgået direkte mellem selskabet og kunden. Den tyske samarbejdspartner blev anset for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med vognens udlevering og købesummens betaling. Selskabets leverancer blev derfor anset for at være sket til kunden og ikke til den tyske virksomhed, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Da vognen befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til kunden blev påbegyndt, var leveringsstedet her i landet, jf. Momsloven § 14, nr. 2, 1. pkt..

Betydningen af SKATs tidligere vejledning

Det fremgik imidlertid af SKATs afgørelse af 27. april 2007, at SKAT og selskabet den 17. april 2007 afholdt et møde for at afklare selskabets forretningsgang. På dette møde gav SKAT selskabet anvisninger på, hvordan selskabet fremover skulle forholde sig ved praktisering af grænsehandelskonceptet. Det blev aftalt, at selskabet fremover skulle sørge for, at alle campingvogne blev leveret til den tyske samarbejdspartner og ikke til et dansk selskab i [by2].

Landsskatteretten fandt, at SKAT derved afgav en positiv, klar og entydig tilkendegivelse over for selskabet om, at efterlevelse af SKATs anvisninger indebar, at selskabets salg opfyldte betingelserne for salg uden dansk moms. Selskabet måtte anses for at have indrettet sig efter disse anvisninger og i tillid hertil undlod at opkræve dansk moms af sine kunder.

Afgørelse

I det omfang selskabet i perioden fulgte den fremgangsmåde, som blev lagt frem for SKAT i 2007, og i øvrigt fulgte SKATs anvisninger, kan selskabet støtte ret på disse med den følge, at selskabet ikke skal svare dansk moms af leverancerne. Vurderingen heraf overlades til SKAT i 1. instans. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, idet det bemærkes, at der ikke i øvrigt findes at være grundlag for at imødekomme selskabets øvrige påstande, herunder vedrørende forældelse.