Sportsforening anset for skattepligtig efter selskabsskatteloven, ikke fondsbeskatningsloven

Sagen omhandlede, hvorvidt en sportsforening (Foreningen H1) skulle beskattes som en brancheforening efter fondsbeskatningsloven eller som en almindelig forening efter selskabsskatteloven. SKAT havde anset foreningen for skattepligtig som en brancheforening, da SKAT mente, at foreningen varetog medlemmernes økonomiske og faglige interesser.

Foreningen gjorde gældende, at den skulle beskattes efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, da dens formål var ideelt og ikke primært økonomisk. Klageren argumenterede for, at medlemskredsen, som bestod af både amatør- og professionelle klubber, ikke udgjorde en "erhvervsgruppe" i fondslovens forstand. Desuden manglede foreningens vedtægter en opløsningsbestemmelse, hvilket ifølge Fondsloven § 48 er en betingelse for at være omfattet af fondsloven. Endvidere påstod foreningen at være fritaget for at indsende selvangivelse på grund af sit almennyttige formål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende foreningens skattepligt, men afviste påstanden om fritagelse for at indsende selvangivelse.

Skattepligt

Landsskatteretten fandt, at foreningen skulle anses for skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke efter Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 2, som SKAT havde afgjort.

Retten lagde vægt på, at foreningen ifølge de fremlagte oplysninger primært varetog klubbernes interesser i sportsfaglige og organisatoriske spørgsmål. De økonomiske interesser blev kun varetaget indirekte. Landsskatteretten anså ikke foreningen for at være kontraktpart i de aftaler, der vedrørte klubbernes økonomiske grundlag eller erhvervsmæssige interesser. Derfor opfyldte foreningen ikke betingelserne for at blive anset som en brancheforening omfattet af Fondsloven § 2.

Sagen blev hjemvist til SKAT med henblik på opgørelse af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens regler.

Fritagelse for indsendelse af selvangivelse

Landsskatteretten fandt ikke, at foreningen var fritaget for at indsende selvangivelse i henhold til Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5.

Begrundelsen var, at foreningens vedtægter ikke indeholdt en bestemmelse, der sikrede, at en eventuel formue ved opløsning udelukkende ville blive anvendt til almennyttige formål. Dette er en forudsætning for at opnå fritagelse. Retten bemærkede, at den med denne afgørelse ikke havde taget stilling til, om foreningens formål i øvrigt kunne anses for almennyttigt.