Stadfæstelse af skattepligt på befordringsgodtgørelse for hovedanpartshaver

Sagen omhandler beskatning af befordringsgodtgørelse udbetalt til klageren, der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. SKAT havde anset den udbetalte godtgørelse på henholdsvis 82.698 kr., 67.392 kr. og 65.572 kr. for skattepligtig indkomst, da der ikke var ført et tilstrækkeligt kørselsregnskab eller foretaget tilstrækkelig kontrol med kørslen.

Klageren gjorde gældende, at virksomheden udførte gulvlægning, primært for virksomheder på Sjælland, ofte i weekender. Klageren forklarede, at der blev udfyldt ugesedler til sagsstyring, fakturering og lønudbetaling, som indeholdt arbejdssteder, dato og kilometer. Disse ugesedler blev kontrolleret af klageren selv, men blev kun gemt i et år, da arbejdet derefter var afsluttet og fakturering sket. Klageren argumenterede for, at der ikke stilles krav om et egentligt kørselsregnskab for udbetaling af befordringsgodtgørelse, og at SKAT ikke havde kritiseret ugesedlerne som sådan, men alene efterlyst et kørselsregnskab. Det blev også fremhævet, at klageren og andre lønmodtagere modtog godtgørelse på ens vilkår, og at klagerens private bil og kilometertal understøttede den udbetalte godtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5, som fastslår, at godtgørelser for arbejdsrelaterede udgifter skal medregnes i indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af undtagelser som befordringsudgifter efter Ligningsloven § 9 B, stk. 1, og ikke overstiger Skatterådets satser. For at en befordringsgodtgørelse kan være skattefri, er det en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 1.

Retten bemærkede, at der ikke kræves et egentligt kørselsregnskab, men at udbetalingerne og de kørte erhvervsmæssige kilometer skal kunne kontrolleres. Da det ikke var sandsynliggjort, at de fremlagte bilag (ugesedler, der kun blev gemt et år) opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til bekendtgørelsen, blev de påklagede ansættelser stadfæstet. Dette betød, at den udbetalte befordringsgodtgørelse blev anset for skattepligtig indkomst for klageren i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.