Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt et realiseret tab på børsnoterede aktier, solgt i fraflytningsåret men før selve fraflytningen, kunne modregnes i den urealiserede gevinst på unoterede aktier, der blev beskattet ved klagerens fraflytning til Sverige (fraflytterbeskatning).
Klageren flyttede fra Danmark pr. 31. januar 2009. I samme indkomstår realiserede han et tab på 2.816.448 kr. ved salg af børsnoterede aktier. Ved opgørelsen af sin fraflytterskat ønskede han at fratrække dette tab i den urealiserede gevinst på sine unoterede aktier.
Klageren argumenterede for, at Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 5, foreskriver en samlet nettoopgørelse, som burde omfatte alle avancer og tab i fraflytningsåret, både realiserede og urealiserede. Han mente, at en afvisning ville være i strid med lighedsprincippet og EU-retten, da tabet ellers ville miste sin værdi.
SKAT afviste fradraget med den begrundelse, at fraflytterbeskatningen efter § 38 er et særskilt system, der kun omfatter gevinster og tab, som anses for realiseret ved selve fraflytningen. Det faktisk realiserede tab på de børsnoterede aktier var omfattet af de almindelige regler, herunder kildeartsbegrænsningen, som forhindrer modregning af tab på børsnoterede aktier i gevinster på unoterede aktier. SKAT fastholdt, at klageren ikke mistede sit tab, da det kunne fremføres tidsubegrænset og udnyttes, hvis han senere vendte tilbage til Danmark og fik gevinst på børsnoterede aktier.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Retten lagde vægt på ordlyden af Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 5, som fastslår, at fraflytterskatten beregnes af den nettogevinst, der anses for realiseret som følge af skattepligtsophøret. Klagerens tab på de børsnoterede aktier var derimod faktisk realiseret ved et salg forud for fraflytningstidspunktet (31. januar 2009).
Landsskatteretten konkluderede, at et tab, der er realiseret ved en almindelig afståelse, ikke kan indgå i opgørelsen af den fiktive avance ved fraflytning efter Aktieavancebeskatningsloven § 38. Denne opgørelse omfatter udelukkende de gevinster og tab, der anses for realiseret i medfør af bestemmelsens stk. 1.
Klagerens argumenter om, at denne fortolkning var i strid med EU-retten, lighedsgrundsætningen eller administrativ praksis beskrevet i Den Juridiske Vejledning, blev afvist. Retten fandt intet grundlag for at fravige lovens klare skelnen mellem faktisk realiserede tab og de tab, der alene anses for realiserede ved fraflytning.
SkatteministerietOversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.
SkatteministerietSkatteministerietDette lovforslag udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024, med det formål at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv og lette adgangen til kapital for nye og små virksomheder. Forslaget indeholder en række skattemæssige ændringer, der skal styrke incitamentet til investering og vækst.
Lovforslaget indebærer en , som danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark modtager af skattefri porteføljeaktier. Dette gælder, når modtageren er den af udbytteudlodningen. Formålet er at gøre det mere attraktivt for investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber. For udenlandske selskaber, der er retmæssige ejere af udbyttet og hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med danske myndigheder, nedsættes satsen til 0 pct. for udbytte af skattefri porteføljeaktier. For lande uden for EU er det dog en yderligere betingelse, at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, medmindre landet er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Den eksisterende værnsregel i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., der skulle forhindre Danmark i at blive brugt som gennemstrømningsland, ophæves, da den nye betingelse om retmæssig ejer i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., anses for tilstrækkelig.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Udviklingen i marginalskatteprocenterne siden 1993 i en gennemsnitskommune for arbejdsindkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag
Desuden forhøjes grundbeløbet for fuldt fradrag af fremført underskud fra 7,5 mio. kr. (2010-niveau) til 15,9 mio. kr. (2010-niveau), hvilket svarer til ca. 20,8 mio. kr. i 2025-niveau. Dette forbedrer mulighederne for at modregne underskud for virksomheder med høje investeringsomkostninger.
Loftet for indskud på aktiesparekontoen forhøjes til 126.850 kr. (2010-niveau), svarende til 166.200 kr. (2025-niveau), gældende fra kalenderåret 2025 og frem. Dette skal gøre det mere attraktivt at investere via aktiesparekontoen.
Der indføres en ny mulighed for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år for gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Denne periode starter fra det tidspunkt, hvor aktierne første gang er børsnoteret. Formålet er at undgå likviditetsbelastning fra lagerbeskatning i den tidlige fase af en børsnotering. Efter de 7 år overgår selskabet til lagerbeskatning. Tabsfradrag for disse aktier lempes, så realiserede tab kan fradrages i indkomstårets gevinster på både realisationsbeskattede og lagerbeskattede porteføljeaktier, og uudnyttede tab kan fremføres.
Progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst forhøjes fra 48.300 kr. (2010-niveau) til 63.400 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 83.100 kr. (2025-niveau). Dette betyder, at en større del af aktieindkomsten beskattes med den lavere sats på 27 pct.
Loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter forhøjes fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. årligt på koncernniveau fra og med indkomståret 2027. Dette skal styrke incitamentet til investering i forskning og udvikling. Desuden ophæves ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, som omhandlede konvertering af skattepligtig udbytteudlodning til skattefri avance, da den ikke længere er relevant med den foreslåede skattefrihed for udbytter fra skattefri porteføljeaktier.
Bruttoskatteordningen lempes ved at nedsætte det månedlige vederlagskrav fra 59.500 kr. (2010-niveau) til 47.600 kr. (2010-niveau), svarende til en nedsættelse fra 78.000 kr. til 63.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Dette skal gøre det lettere at tiltrække højtlønnede internationale medarbejdere.
Fondsbeskatningsloven justeres for at afspejle de nye regler om skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier, så de tilsvarende finder anvendelse for fonde.
Reglerne for investering af privatadministrerede pensioner i unoterede aktier lempes. Minimumsinvesteringen i hvert enkelt selskab sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Desuden forhøjes den maksimale andel af opsparingen, der må placeres i unoterede kapitalandele, fra 20 pct. til 25 pct. for opsparing op til 2 mio. kr., og begrænsningerne for opsparing over 2 mio. kr. ophæves.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog har ændringerne vedrørende underskudsfremførsel og progressionsgrænsen for aktieindkomst virkning fra og med indkomståret 2025. Ændringerne vedrørende udbyttebeskatning af skattefri porteføljeaktier har virkning for udbytter udloddet den 1. januar 2025 eller senere. Reglerne om realisationsbeskatning for børsnoterede aktier har virkning for aktier, der optages første gang til handel den 1. januar 2025 eller senere. Lempelsen af bruttoskatteordningen har virkning fra og med indkomståret 2026, og forhøjelsen af loftet for skattekreditter for forskning og udvikling har virkning fra og med indkomståret 2027.
Sagen omhandler opgørelsen af tab på investeringsbeviser solgt i 2022. Klagerens beholdning var opbygget gennem flere kø...
Læs mereSagen omhandler den skattemæssige behandling af et nettotab på aktier i børsnoterede selskaber, der overgik til at være ...
Læs mere