Sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand ved klage

Sagen drejede sig om en skatteyders anmodning om henstand med skattebetaling under en anke til Østre Landsret. Klageren, der har været bosiddende i Hong Kong siden 2005, havde fået forhøjet sine skatteansættelser for indkomstårene 2001-2004 på grund af ikke-selvangivet skattepligtig indkomst fra udenlandske kreditkort. Den samlede forhøjelse udgjorde 888.329 kr.

I 2008, da sagen blev påklaget til Landsskatteretten, blev der givet henstand uden krav om sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i 2009, og byretten fulgte trop i 2010, hvor klageren blev fundet groft uagtsom for udeholdte indtægter. Da klageren ankede byrettens dom til Østre Landsret i november 2010, anmodede klageren igen om henstand med betaling af restskatten.

SKATs begrundelse for sikkerhedsstillelse

Skattecentret imødekom anmodningen om henstand for 530.531 kr., men gjorde den betinget af sikkerhedsstillelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4. SKAT begrundede kravet med, at muligheden for senere inddrivelse ville forringes uden sikkerhed. Begrundelsen omfattede:

• Klagerens bopæl i Hong Kong, som begrænsede inddrivelsesmulighederne til danske aktiver.
• Risikoen for, at danske aktiver (ejendomme og bankkonti) kunne sælges, belånes eller unddrages inddrivelse.
• Omstændighederne ved skattekravets opståen (ubeskattede midler fra udenlandske kreditkort).
• Klagerens afhændelse af anparter i et dansk selskab (G1 ApS) i 2009.

SKAT henviste til SKM2009.611.BR og argumenterede for, at Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4 ikke kræver en "nærliggende risiko", men blot en "skønnet forringelse".

Klagerens argumenter mod sikkerhedsstillelse

Klageren påstod, at henstand skulle gives uden sikkerhedsstillelse. Det blev fremført, at bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4 er en undtagelse til hovedreglen om henstand og derfor skal fortolkes indskrænkende. Klageren mente, at SKAT skulle påvise en "særlig nærliggende risiko" for forringelse af inddrivelsesmuligheden, hvilket også fremgik af Landsskatterettens egne afgørelser (SKM2010.442.LSR og SKM2010.698.LSR).

Klageren anførte, at der ikke var sket ændringer i klagerens økonomiske eller bopælsmæssige forhold siden 2008, hvor henstand blev givet uden sikkerhed. Det forhold, at skattekravet var fastholdt af byretten, kunne ikke ændre dette. Klageren påpegede desuden, at SKAT ikke havde påbegyndt inddrivelse af kravet, hverken da den tidligere henstand udløb i august 2009, eller da SKAT blev informeret om afhændelsen af anparterne i maj 2010. Dette indikerede, at SKAT ikke tidligere havde anset risikoen for forringelse som nærliggende, og at argumentet om forringelse var "opfundet til lejligheden".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattecentrets afgørelse og ophævede vilkåret om sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet.

Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, som fastslår, at der efter ansøgning kan gives henstand med betaling af den del af en skat, som en klage vedrører. Ifølge Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4, kan henstand gøres betinget af sikkerhedsstillelse, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes. Forarbejderne til loven, herunder bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, præciserer, at der skal foreligge en "nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt", for at nægte henstand eller kræve sikkerhed.

Landsskatteretten fastslog, at det påhviler SKAT at påvise, at der er grundlag for at skønne, dels at der foreligger en aktuel inddrivelsesmulighed, dels at der foreligger en nærliggende risiko for forringelse af denne i henstandsperioden.

Retten lagde til grund, at:

• Klageren var medejer af to ejendomme i Danmark, hvori SKAT aktuelt kunne foretage inddrivelse.
• SKAT ikke havde taget skridt til inddrivelse af restskatten i perioden fra august 2009 (udløb af tidligere henstand) til februar 2011 (ny anmodning om henstand), selvom dette var muligt. Dette indikerede, at SKAT ikke tidligere havde anset risikoen for forringelse som nærliggende, på trods af klagerens bopæl i udlandet og årsagen til restskatterne.
• Klagerens afhændelse af anparter i 2009 og den efterfølgende gaveanmeldelse heller ikke havde givet anledning til inddrivelse.

Landsskatteretten fandt, at SKATs begrundelse for at kræve sikkerhedsstillelse beroede på allerede foreliggende omstændigheder, som SKAT ikke tidligere havde reageret på, og at begrundelsen ikke angav, hvilke nye forhold der fremover kunne udgøre en risiko for forringelse af SKATs inddrivelsesmuligheder. Retten anså heller ikke en stadfæstelse af tidligere afgørelser (fra Landsskatteretten og byretten) for relevant i relation til vurderingen af den fremtidige risiko for forringelse af SKATs inddrivelsesmuligheder.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at stille krav om sikkerhedsstillelse som vilkår i henstandsbevillingen, jf. Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4. Vilkåret blev derfor ophævet.