Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs afgørelse om at nægte fradrag for køb af vikarydelser og en varebil. Virksomheden, der var momsregistreret fra maj 2008, drev oprindeligt kiosk- og spilvirksomhed, men ændrede i september 2009 formål til formidling af serviceydelser som rengøring og transport, primært baseret på underleverandører.
SKATs kontrol afslørede, at virksomheden ikke havde ført bogføring i perioden maj 2008 til juni 2010. Derudover havde virksomheden et betydeligt køb og salg af vikarydelser i 4. kvartal 2009 og 1. halvår 2010 med en meget lav værditilvækst. Købene skete typisk fra virksomheder ejet af indiske studerende, og salget til andre vikar- og rengøringsfirmaer.
SKAT konstaterede en række mistænkelige sammenfald og uregelmæssigheder ved underleverandørerne:
SKAT vurderede, at transaktionerne med vikarydelser var uden reelt indhold og ikke opfyldte de objektive kriterier for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3. SKAT mente, at virksomhedens indehaver vidste eller burde vide, at han deltog i momssvig og A-skattesvig. Derfor nægtede SKAT fradrag for den indgående afgift fra underleverandørerne i henhold til Momsloven § 37 og krævede den udgående afgift indbetalt i henhold til Momsloven § 52, stk. 6 og 7.
SKAT nægtede også fradrag for køb af en varebil fra et selskab, hvor virksomhedens indehaver var direktør, med henvisning til Momsloven § 37.
Klageren fastholdt, at virksomheden havde drevet almindelig servicevirksomhed, havde indgået leveringsaftaler med kunder, og at underleverandørerne var offentligt registrerede. Klageren anførte, at der var foretaget den nødvendige momskontrol, og at alle betalinger var sket bank til bank. Klageren mente ikke at have haft grundlag for at vide, at underleverandørerne ikke afregnede deres moms, og at SKATs afgørelse byggede på en ensidig konspirationsteori baseret på ikke-tilgængelige oplysninger.
Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Retten lagde vægt på følgende:
Retten henviste til, at Momsloven § 37 implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og 168, og at fradragsretten ifølge Momssystemdirektivets artikel 178 og 179 (tidligere 6. direktivs artikel 17 og 18) kræver besiddelse af en faktura og levering af goder eller tjenesteydelser. Klagerens påstand om fradrag for vikarydelser kunne derfor ikke imødekommes.
Landsskatteretten fandt heller ikke, at virksomheden var berettiget til fradrag for den indgående afgift vedrørende køb af varebilen. Retten bemærkede, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 37 og Momsloven § 56, stk. 3.
Retten henviste til EF-domstolens sag C-97/90 (Lennartz) og sag C-230/94 (Renate Enkler), der fastslår, at afgiftsmyndighederne skal vurdere godets art, og at der ved goder egnet til både erhvervsmæssig og privat brug skal foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse.
Da varebilen var egnet til både erhvervsmæssig og privat brug, og virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, stadfæstedes SKATs afgørelse i sin helhed.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en virksomheds krav om fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører for afgiftsperioderne 2009, 2010 og 2011. SKAT havde nægtet fradraget med den begrundelse, at fakturaerne blev anset for fiktive, og at virksomheden ikke havde dokumenteret betaling for ydelserne.
Virksomheden, der drev rengøringsvirksomhed, havde fremlagt fakturaer fra to underleverandører, [virksomhed4] og [virksomhed5] ApS, for udførelse af vikararbejde. Den samlede købsmoms, der blev nægtet fradrag for, var:
| Afgiftsår | Nedsat momsfradrag (kr.) |
|---|
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
| 2009 | 46.277 |
| 2010 | 48.031 |
| 2011 | 31.590 |
SKATs afgørelse var baseret på, at virksomheden ikke kunne dokumentere betaling af fakturaerne, da der ikke var bankoverførsler, og kontante betalinger ikke kunne afstemmes. Virksomhedens eneste kunde havde desuden oplyst, at det udelukkende var virksomhedens indehaver, der havde udført arbejdet. SKAT havde også konstateret, at de pågældende underleverandørvirksomheder indgik i en rengøringskæde, hvor det ikke var lykkedes at finde frem til indehaverne, og den ene virksomhed havde adresse på et hotel, hvilket yderligere understøttede mistanken om fiktive ydelser.
Virksomhedens repræsentant fastholdt, at der skulle godkendes fradrag for moms af udgifterne til underleverandører. Det blev anført, at modtagerne af fakturabeløbene havde kvitteret for modtagelsen og medregnet fakturaerne i deres regnskaber. Virksomheden forklarede, at betalingerne var sket kontant og aconto i flere omgange, og at en tidligere revisor havde godkendt denne betalingsform. Indehaveren oplyste desuden, at han var ord- og talblind, hvilket forklarede et forkert CVR-nummer på fakturaer i 2010 og 2011, og at han ofte måtte anvende fremmed hjælp grundet ægtefællens sygdom.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for indgående moms var opfyldt i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 56, stk. 3. Dette skyldtes manglende dokumentation for betaling, inkonsekvente fakturaer (herunder en ny fremlæggelse af fakturaer, hvoraf nogle ikke var momsbelagt), samt kundens udtalelse om, at arbejdet udelukkende var udført af virksomhedens indehaver. De fremlagte fakturaer blev derfor anset for fiktive og kunne ikke danne grundlag for momsfradrag.

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende et selskabs nægtelse af fradrag for indgående afgift (købsmoms) ...
Læs mere
Sagen omhandler SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms for fremmed arbejde, som virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven