Landsskatteretten: Nedsættelse af momsfradrag for vikarydelser og varebil - manglende dokumentation

Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs afgørelse om at nægte fradrag for køb af vikarydelser og en varebil. Virksomheden, der var momsregistreret fra maj 2008, drev oprindeligt kiosk- og spilvirksomhed, men ændrede i september 2009 formål til formidling af serviceydelser som rengøring og transport, primært baseret på underleverandører.

SKATs kontrol afslørede, at virksomheden ikke havde ført bogføring i perioden maj 2008 til juni 2010. Derudover havde virksomheden et betydeligt køb og salg af vikarydelser i 4. kvartal 2009 og 1. halvår 2010 med en meget lav værditilvækst. Købene skete typisk fra virksomheder ejet af indiske studerende, og salget til andre vikar- og rengøringsfirmaer.

SKAT konstaterede en række mistænkelige sammenfald og uregelmæssigheder ved underleverandørerne:

• Flere registreringsanmeldelser var udfærdiget med samme håndskrift.
• Der var påfaldende lighed mellem fakturaerne fra underleverandørerne.
• Flere underleverandører delte adresser, telefonnumre og e-mailadresser med hinanden og med klagerens virksomhed.
• Flere indehavere af underleverandørvirksomheder var indrejst kort før registrering og genudvandret eller forsvundet kort efter, efterladende gæld til SKAT.
• En af indehaverne havde ikke tilladelse til at drive selvstændig virksomhed i Danmark.
• En IP-adresse var anvendt til indberetning af momsangivelser for klagerens virksomhed og flere af underleverandørerne, samt til forespørgsler vedrørende andre underleverandører, hvilket underbyggede SKATs formodning om et "set-up" styret af en snæver kreds af personer.

SKAT vurderede, at transaktionerne med vikarydelser var uden reelt indhold og ikke opfyldte de objektive kriterier for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3. SKAT mente, at virksomhedens indehaver vidste eller burde vide, at han deltog i momssvig og A-skattesvig. Derfor nægtede SKAT fradrag for den indgående afgift fra underleverandørerne i henhold til Momsloven § 37 og krævede den udgående afgift indbetalt i henhold til Momsloven § 52, stk. 6 og 7.

SKAT nægtede også fradrag for køb af en varebil fra et selskab, hvor virksomhedens indehaver var direktør, med henvisning til Momsloven § 37.

Klageren fastholdt, at virksomheden havde drevet almindelig servicevirksomhed, havde indgået leveringsaftaler med kunder, og at underleverandørerne var offentligt registrerede. Klageren anførte, at der var foretaget den nødvendige momskontrol, og at alle betalinger var sket bank til bank. Klageren mente ikke at have haft grundlag for at vide, at underleverandørerne ikke afregnede deres moms, og at SKATs afgørelse byggede på en ensidig konspirationsteori baseret på ikke-tilgængelige oplysninger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Nedsættelse af fradrag - underleverandører

Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt kontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører.
• Der var ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere, at arbejdet faktisk var udført.
• De fremlagte kontrakter indgået mellem virksomheden og dens kunder beskrev ikke nærmere omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor.
• Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer, der opfyldte betingelserne i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40.
• Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

Retten henviste til, at Momsloven § 37 implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og 168, og at fradragsretten ifølge Momssystemdirektivets artikel 178 og 179 (tidligere 6. direktivs artikel 17 og 18) kræver besiddelse af en faktura og levering af goder eller tjenesteydelser. Klagerens påstand om fradrag for vikarydelser kunne derfor ikke imødekommes.

Nedsættelse af fradrag - virksomheden uvedkommende leverance

Landsskatteretten fandt heller ikke, at virksomheden var berettiget til fradrag for den indgående afgift vedrørende køb af varebilen. Retten bemærkede, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 37 og Momsloven § 56, stk. 3.

Retten henviste til EF-domstolens sag C-97/90 (Lennartz) og sag C-230/94 (Renate Enkler), der fastslår, at afgiftsmyndighederne skal vurdere godets art, og at der ved goder egnet til både erhvervsmæssig og privat brug skal foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse.

Da varebilen var egnet til både erhvervsmæssig og privat brug, og virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, stadfæstedes SKATs afgørelse i sin helhed.