Landsskatteretten: Nedsættelse af momsfradrag for vikarydelser og varebil - manglende dokumentation

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Nedsættelse af fradrag - underleverandører

Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt kontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører.
• Der var ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere, at arbejdet faktisk var udført.
• De fremlagte kontrakter indgået mellem virksomheden og dens kunder beskrev ikke nærmere omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor.
• Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer, der opfyldte betingelserne i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40.
• Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

Retten henviste til, at Momsloven § 37 implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og 168, og at fradragsretten ifølge Momssystemdirektivets artikel 178 og 179 (tidligere 6. direktivs artikel 17 og 18) kræver besiddelse af en faktura og levering af goder eller tjenesteydelser. Klagerens påstand om fradrag for vikarydelser kunne derfor ikke imødekommes.

Nedsættelse af fradrag - virksomheden uvedkommende leverance

Landsskatteretten fandt heller ikke, at virksomheden var berettiget til fradrag for den indgående afgift vedrørende køb af varebilen. Retten bemærkede, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 37 og Momsloven § 56, stk. 3.

Retten henviste til EF-domstolens sag C-97/90 (Lennartz) og sag C-230/94 (Renate Enkler), der fastslår, at afgiftsmyndighederne skal vurdere godets art, og at der ved goder egnet til både erhvervsmæssig og privat brug skal foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse.

Da varebilen var egnet til både erhvervsmæssig og privat brug, og virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, stadfæstedes SKATs afgørelse i sin helhed.

SKATs afgørelse var baseret på, at virksomheden ikke kunne dokumentere betaling af fakturaerne, da der ikke var bankoverførsler, og kontante betalinger ikke kunne afstemmes. Virksomhedens eneste kunde havde desuden oplyst, at det udelukkende var virksomhedens indehaver, der havde udført arbejdet. SKAT havde også konstateret, at de pågældende underleverandørvirksomheder indgik i en rengøringskæde, hvor det ikke var lykkedes at finde frem til indehaverne, og den ene virksomhed havde adresse på et hotel, hvilket yderligere understøttede mistanken om fiktive ydelser.

Virksomhedens repræsentant fastholdt, at der skulle godkendes fradrag for moms af udgifterne til underleverandører. Det blev anført, at modtagerne af fakturabeløbene havde kvitteret for modtagelsen og medregnet fakturaerne i deres regnskaber. Virksomheden forklarede, at betalingerne var sket kontant og aconto i flere omgange, og at en tidligere revisor havde godkendt denne betalingsform. Indehaveren oplyste desuden, at han var ord- og talblind, hvilket forklarede et forkert CVR-nummer på fakturaer i 2010 og 2011, og at han ofte måtte anvende fremmed hjælp grundet ægtefællens sygdom.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for indgående moms var opfyldt i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 56, stk. 3. Dette skyldtes manglende dokumentation for betaling, inkonsekvente fakturaer (herunder en ny fremlæggelse af fakturaer, hvoraf nogle ikke var momsbelagt), samt kundens udtalelse om, at arbejdet udelukkende var udført af virksomhedens indehaver. De fremlagte fakturaer blev derfor anset for fiktive og kunne ikke danne grundlag for momsfradrag.