Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af indkomst ved salg af metalskrot - manglende dokumentation for driftsudgifter

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter ved salg af metalskrot for indkomståret 2006. Klageren påstod desuden, at ansættelsen var ugyldig på grund af forældelse og manglende begrundelse.

Klageren, der drev virksomhed med salg af metalskrot, havde i en årrække ikke indgivet selvangivelser. SKAT indledte i 2008 en landsdækkende undersøgelse af handlen med metalskrot, som afslørede, at klageren i 2005 og 2006 havde haft betydelige ikke-selvangivne indtægter fra salg af metalskrot til flere selskaber. For 2006 udgjorde disse indtægter 6.479.889 kr. ekskl. moms. SKAT varslede en forhøjelse af indkomsten og momstilsvaret, men klageren fremlagde ikke dokumentation for afholdte udgifter, trods gentagne opfordringer.

SKAT traf afgørelse i september 2009, hvor indkomsten blev forhøjet med de fulde indtægter uden fradrag for udgifter, da der ikke forelå dokumentation. Skatteankenævnet erklærede ansættelsen for 2005 ugyldig på grund af overskridelse af 3-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, men fastholdt ansættelsen for 2006, da den var inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Nævnet afviste desuden, at SKAT havde pligt til at foretage et skønsmæssigt fradrag for udgifter, da bevisbyrden påhviler skatteyderen.

Klageren fastholdt over for Landsskatteretten, at ansættelsen for 2006 også var ugyldig på grund af forældelse, idet den 3-måneders frist fra varsling til afgørelse burde gælde for alle ansættelser. Subsidiært påstod klageren, at der skulle godkendes et skønsmæssigt fradrag for udgifter på 60 pct. af indtægterne, da det ikke var sandsynligt, at en omsætning på over 6 mio. kr. kunne realiseres uden afholdte udgifter. Klageren henviste til praksis, hvor der i skrotsager var godkendt fradrag på mellem 40-70 pct. af indtægterne, selv uden bilagsdokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2006 med 6.479.889 kr.

Formaliteten

Landsskatteretten fandt, at SKATs ansættelse for indkomståret 2006 var gyldig og ikke forældet. Varsling om ændring af skatteansættelsen for 2006 skete inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og kendelsen blev fremsendt inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvilket er i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Klagerens argument om, at en 3-måneders frist fra varsling til afgørelse, som gælder for ekstraordinære ansættelser efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, også skulle gælde for ordinære ansættelser, blev ikke fulgt. Retten fastslog, at SKAT ikke havde pligt til at foretage en skønsmæssig ansættelse af udgifter, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, når klageren ikke fremlagde dokumentation for afholdte driftsudgifter. Afgørelsen led derfor ikke af væsentlige mangler, der kunne medføre ugyldighed.

Realiteten

Landsskatteretten bemærkede, at indtægter ved erhvervsvirksomhed er skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, og at driftsomkostninger kan fradrages, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det var ubestridt, at klageren havde haft yderligere ikke-selvangivne indtægter på 6.479.889 kr. ved salg af metalskrot. Klageren havde imidlertid ikke fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter, trods opfordringer hertil, og havde heller ikke sandsynliggjort sine udgifter til køb af skrot ved fremlæggelse af oplysninger om samhandelspartnere. En sammenholdelse af afregningsbilagene med indsætningerne på klagerens bankkonto viste, at der var betydelige midler indsat, som ikke kunne udgøre betaling for det omhandlede skrot. På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at klagerens repræsentant ikke havde godtgjort, at SKATs ansættelse helt eller delvist kunne tilsidesættes. Landsskatteretten stadfæstede derfor forhøjelsen af indkomsten.