Afgiftspligt ved indførsel af øl og mineralvand - Mængde til eget brug

Sagen omhandler SKAT's afkrævning af øl- og mineralvandsafgift fra en klager, der indførte store mængder øl og mineralvand fra Tyskland. SKAT mente, at den indførte mængde ikke var til eget brug, og derfor skulle der betales afgift.

Klageren blev stoppet ved indrejsekontrol med følgende beslaglagte varer:

Klageren anførte, at varerne var indkøbt til datterens barnedåb, hvor der forventedes 200 gæster, og at der deltog mindst 125 personer. Klageren havde undersøgt reglerne online og mente, at varerne var til eget brug, da de var til klageren selv, husstanden og private gæster. Klageren argumenterede for, at SKAT's afgørelse var forkert, da den alene baserede sig på den indførte mængde og ikke tog højde for den private begivenhed. Klageren mente desuden, at SKAT's vejledning var misvisende, da den ikke angav en øvre grænse for indførsel til private arrangementer, og at mængden svarede til et rimeligt forbrug over en lang fest.

SKAT fastholdt, at mængden af de beslaglagte varer ikke kunne anses for at være til eget brug, og at der derfor skulle betales afgift, da indførslen blev karakteriseret som erhvervsmæssig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om afkrævning af øl- og mineralvandsafgift. Retten fandt, at de indførte mængder øl og mineralvand var afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 4, Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1, Mineralvandsafgiftsloven § 10a, stk. 1, samt Emballageafgiftsloven § 7a, stk. 1.

Retten lagde til grund, at indførslen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3. Dette blev begrundet med, at klageren ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at varerne udelukkende skulle anvendes til private arrangementer. Desuden blev det indførte kvantum på 800 liter øl anset for at ligge væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt til privat brug, især sammenholdt med den vejledende mængde på 110 liter for øl, som fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 9, 2. pkt.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at den vejledning, klageren påberåbte sig, ikke var udarbejdet af SKAT, og klageren kunne derfor ikke støtte ret på forventningsprincippet. Klageren havde heller ikke dokumenteret, at varerne var til eget brug.