Opkrævning af øl- og vinafgift samt mineralvandsafgift ved indførsel af store mængder

Sagen omhandler SKATs opkrævning af øl- og vinafgift samt mineralvandsafgift på i alt 1.259 kr. i forbindelse med en indførsel af afgiftspligtige varer fra Tyskland til Danmark. SKAT havde konstateret, at de indførte mængder øl og sodavand oversteg de vejledende mængder for "eget brug", og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Faktiske omstændigheder

Ved en indrejsekontrol i oktober 2013 blev klagerens varevogn udtaget til kontrol. SKAT fandt følgende mængder afgiftspligtige varer:

SKAT beslaglagde varerne med henblik på lovliggørelse efter miljølovgivningen, da emballagerne ikke overholdt kravene til pantmærkning og tilmelding til Dansk Retursystem.

SKATs afgørelse

SKAT opkrævede øl- og vinafgift på 856,20 kr. og mineralvandsafgift på 403,74 kr., i alt 1.259 kr. Begrundelsen var, at indførslen ikke kunne anses for at være til eget brug, da mængderne væsentligt oversteg de vejledende mængder fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet). For øl er den vejledende mængde 110 liter, og for mineralvand anvendes samme vejledende mængde af praktiske årsager.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde principal påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig, subsidiært at opkrævningen skulle nedsættes til 0 kr., og yderligere subsidiære påstande om erstatning for tab i forbindelse med beslaglæggelsen og destruktionen af varerne.

Klageren anførte, at SKATs afgørelse om beslaglæggelse var truffet, før der forelå en endelig afgørelse om "eget brug", hvilket udgjorde en alvorlig sagsbehandlingsfejl. Det blev også hævdet, at SKAT havde sat "skøn under regel" ved at anvende de vejledende mængder som en fast grænse, uden at foretage et konkret skøn baseret på klagerens erhvervsmæssige status og begrundelse for at være i besiddelse af varerne, som krævet i Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 2.

Klageren fastholdt, at varerne var anskaffet til eget brug i Tyskland og selv transporteret til Danmark, hvorfor punktafgiften kun skulle betales i Tyskland, jf. Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 1. Klageren forklarede, at han ikke drev erhvervsmæssig virksomhed og havde købt ind til to julefrokoster med ca. 30 personer samt til husstandens forbrug i ca. 4 måneder (gennemsnitligt 16 sodavand og 4,8 øl pr. dag for to personer). Klageren mente at have sandsynliggjort privat forbrug, og at SKAT skulle fremlægge mere håndfaste beviser for erhvervsmæssigt øjemed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagerens principale påstand om ugyldighed. Retten fandt, at en afgørelse om pant og emballage i henhold til miljøbestemmelserne ikke er en forudsætning for en afgørelse om opkrævning af afgifter. Klagerens anbringende om SKATs manglende udøvelse af et skøn blev anset for ufornødent at tage særskilt stilling til, da dette indgik i Landsskatterettens egen prøvelse af afgørelsen.

Landsskatteretten lagde til grund, at der var indført 304 liter øl og 680 liter sodavand. Retten fandt, at disse mængder ikke kunne anses for at være til klagerens eget brug, da de væsentligt oversteg de vejledende mængder fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 3 (110 liter for øl) og SKATs administrative praksis (110 liter for sodavand).

Da de vejledende mængder var væsentligt overskredet (ca. 3 gange for øl og 6 gange for sodavand), påhvilede bevisbyrden klageren for, at varerne var indført til eget brug. Klagerens forklaring om indkøb til julefrokoster og 4 måneders forbrug for husstanden blev anset for at være af generel karakter og ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Den indførte mængde øl og sodavand blev derfor anset for afgiftspligtig i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1 og Mineralvandsafgiftsloven § 10a, stk. 1.

SKATs afgørelse om opkrævning af 1.259 kr. blev stadfæstet.