Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007, som Skatteankenævnet havde forhøjet skønsmæssigt. Forhøjelserne vedrørte to hovedpunkter: et beløb på 125.000 kr., som nævnet anså for en skattepligtig gave, og ikke-beskattede indtægter fra salg af øl og vand, som nævnet anslog til 80.000 kr. i 2006 og 160.000 kr. i 2007.
Klageren, der driver vognmandsvirksomhed og udlejer en landbrugsejendom, blev stoppet af Told- og Narkokontrollen med en større kontantbeholdning (274.300 kr. og 20.000 US$), samt et betydeligt parti øl og sodavand. Ved ransagning af klagerens bolig blev der fundet yderligere lager af drikkevarer samt bestillingslister og indkøbsboner fra Tyskland.
Klageren anførte, at de 125.000 kr. var tilbagebetaling af et lån, han havde ydet sin tidligere arbejdsgiver, og som arbejdsgiverens datter fortsat afdrog på efter faderens død. Han bestred, at der var tale om en gave, da der ikke var en personlig relation, der kunne begrunde en gave af den størrelse. Klageren havde desuden anmeldt et krav på ca. 1 mio. kr. i arbejdsgiverens insolvente bo, hvilket ifølge ham bekræftede låneforholdet.
Vedrørende de øvrige kontante midler og salg af øl/vand hævdede klageren, at pengene var opsparet gennem en årrække og opbevaret kontant hjemme af frygt for indbrud og for at sikre midler til sin handicappede søn i tilfælde af hans død. De 20.000 US$ var vekslet til en planlagt rejse til USA. Han argumenterede desuden, at hvis pengene stammede fra indkøb af øl og vand, måtte de tilhøre dem, han købte for, da han ikke selv ville lægge ud for så store beløb. Klageren kritiserede også SKATs privatforbrugsberegning for at være behæftet med fejl og mangler, idet den ikke fuldt ud havde taget højde for hans samlevers gældseftergivelse, modtagne børnepenge og merudgiftsydelse samt lønkompensation i forbindelse med sønnens handicap.
Skatteankenævnet fandt, at hverken lånebeløb eller tilbagebetalinger fremgik af klagerens eller arbejdsgiverens regnskaber eller selvangivelser. Nævnet mente, at klageren havde bevisbyrden for pengetransaktionerne. De 125.000 kr. blev anset for en gave fra arbejdsgiverens datter, da boet var insolvent, og datteren ikke var retligt forpligtet til at betale beløbet. Beløbet blev derfor anset for skattepligtig indkomst. Nævnet var desuden enig med SKAT i, at det resterende beløb på 249.300 kr. var fortjeneste ved handel med øl og vand, og fandt ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse eller fordelingen på indkomstårene 2006 og 2007. Nævnet lagde vægt på omfanget af fundne varer og bestillingssedler, samt at klagerens privatforbrugsberegning ikke gav plads til opsparing af de fundne kontante midler.
Landsskatteretten lagde til grund, at beløbet på 125.000 kr. var modtaget fra den tidligere arbejdsgivers datter i indkomstårene 2006 og 2007. Det blev dog ikke godtgjort, at der forelå et låneforhold mellem klageren og datteren, da låneaftalen oprindeligt var indgået mellem arbejdsgiveren og klageren, hvilket understøttedes af, at klageren havde anmeldt kravet i boet efter arbejdsgiveren.
Selvom datteren havde oplyst, at pengene var medgået til betaling af terminsudgifterne på hendes bolig, fandt Landsskatteretten ikke, at det var godtgjort, at datteren havde været retligt forpligtet til at tilbagebetale pengene. Klageren blev derfor anset for at have modtaget en gave på 125.000 kr., som var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.
Vedrørende det resterende beløb på 249.300 kr. fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at midlerne stammede fra beskattede opsparede midler. Dette skyldtes, at klagerens og samleverens privatforbrug, ifølge SKATs beregning, ikke gav mulighed for opsparede midler af den størrelsesorden. På baggrund af de bestillingslister og boner, der blev fundet i klagerens bopæl, samt omfanget af øl og sodavand i varebilen, ansås det for godtgjort, at klageren havde indkøbt drikkevarer med henblik på videresalg og ikke kun til eget forbrug.
SKAT havde således i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren havde haft ikke-selvangivne indtægter i indkomstårene 2006 og 2007. Landsskatteretten fandt på denne baggrund ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter det resterende beløb var anset for skattepligtige indtægter i de pågældende indkomstår.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse for begge indkomstår.
SkatteministerietInformation om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Sagen omhandler en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2009 og 2010, hvor SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af indkomsten baseret på bankindsætninger. Klageren, der driver restauranten [virksomhed1] ApS sammen med sin ægtefælle, havde modtaget flere større beløb på sin bankkonto, som SKAT betragtede som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Klageren gjorde gældende, at beløbene stammede fra lån ydet af hendes og ægtefællens forældre samt en ven.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med 116.000 kr. for 2009 og 400.000 kr. for 2010. Begrundelsen var, at lånene fra familie og venner ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. SKAT fremhævede, at det er usædvanligt at låne større beløb til virksomhedsetablering uden formel dokumentation som gældsbreve, der specificerer kreditor, lånetidspunkt, forrentning og tilbagebetaling. De fremlagte bilag for overførsler fra Kina indeholdt kun navne på de personer, der foranledigede overførslen, og ikke dokumentation for låneforholdet eller långivernes økonomiske formåen. En mail, der bekræftede et lån to år efter, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. SKAT bemærkede desuden, at klagerens og ægtefællens privatforbrug ville have været negativt uden de overførte midler.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Klageren påstod, at ansættelsen skulle nedsættes med de forhøjede beløb, idet overførslerne var dokumenterede lån fra forældrene. Subsidiært skulle beløbene anses for afgiftspligtige gaver. For Landsskatteretten fremlagde klageren et originalt lånedokument udfærdiget på kinesisk, dateret den 18. januar 2010 og faxet den 19. januar 2010. Dokumentet bekræftede et lån på 500.000 kr. fra klagerens forældre til etablering af restauranten med en årlig rente på 8 %. Klageren oplyste, at lånet skulle tilbagebetales på anfordring. Klageren og hendes ægtefælle forklarede desuden, at deres forældre var velhavende og havde midler til at yde sådanne lån, med eksempler på faderens virksomhed og svigerfaderens antikvitetsforretning og ejendomsinvesteringer.
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst for indkomstårene...
Læs mereSagen omhandlede en klage over skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af omsætningen med 145.000 kr. for indkomståret...
Læs mere