Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på dækning af udgifter til kunstig befrugtning efter arbejdsskade

Dato

11. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Arbejdsskadeloven

Emner

Arbejdsskade, Kunstig befrugtning, Afledte følger, Barnløshed, Nødvendig sygebehandling, Dækning af udgifter til behandling

Sagen omhandlede en 35-årig mand, der i 1989 pådrog sig en arbejdsskade med et dybt slag mod kønsorganerne. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte oprindeligt en méngrad på 10% og afslog erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen forhøjede senere méngraden til 15%, hvoraf 10% specifikt vedrørte sterilitet.

I juli 1998 anmodede mandens advokat Arbejdsskadestyrelsen om forhåndstilsagn til dækning af udgifter til fremtidig behandling i form af kunstig befrugtning eller lignende. Arbejdsskadestyrelsen afslog anmodningen i september 1998 med den begrundelse, at der ikke var rimelig sammenhæng mellem skaden og behandlingsbehovet, og at steriliteten allerede var indregnet i méngodtgørelsen.

Advokaten fastholdt i klagen, at steriliteten havde nødvendiggjort omfattende undersøgelser og behandlinger, som ikke med rimelighed kunne dækkes af méngodtgørelsen. Det blev anført, at behandlingsudgifterne skulle dækkes for at mindske arbejdsskadens følger og for at kunne fastsætte graden af varigt mén tilfredsstillende.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og afslog dækning af udgifter til kunstig befrugtning eller lignende. Afgørelsen blev begrundet med to hovedpunkter:

Behandlingens påbegyndelsestidspunkt

  • Loven kræver, at sygebehandlingen skal være påbegyndt, mens sagen er under behandling. I denne sag havde Arbejdsskadestyrelsen allerede truffet afgørelse om mén og tab af erhvervsevne den 16. juli 1998.
  • Anmodningen om forhåndstilsagn til fremtidige behandlinger blev først fremsat den 31. juli 1998, altså efter at sagen ikke længere blev anset for at være under behandling i henhold til gældende bekendtgørelse.

Nødvendig sygebehandling

  • Behandling af barnløshed, som kunstig befrugtning, blev ikke anset for at være "nødvendig sygebehandling for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger" i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 30, nr. 1.
  • Manden havde allerede modtaget méngodtgørelse for den varige helbredsmæssige tilstand af sterilitet, som ikke kunne ændres eller bedres medicinsk.
  • Den manglende evne til at få børn på normal vis blev betragtet som en afledt følge af arbejdsskaden, og dækning af udgifter til afhjælpning af denne afledte følge lå uden for lovens ordlyd.

Lignende afgørelser