Klage over energimærkning af ejendom og korrekthed af rapport

En klager indbragte en sag for Energiklagenævnet vedrørende en energimærkningsrapport fra maj 2011 for en ejendom, som klageren overtog i december 2015. Klageren anførte, at ejendommens ydervægge, kobberrør i krybekælder og loftlem ikke var isoleret som beskrevet i rapporten. Desuden var flere installationer og bygningsdele, herunder emhætte, solfangeranlæg og vinduer, defekte.

Sagens indledende forløb

Klageren klagede først til energimærkningsfirmaet, Factum2, som i første omgang afviste klagen med henvisning til en 1-års klagefrist. Energistyrelsen henstillede dog til energimærkningsfirmaet at genoptage sagen, da klageren som ny ejer var klageberettiget i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 36, stk. 1, 3. pkt., som tillader klage senest 1 år efter overtagelsesdatoen, dog maksimalt 6 år fra rapportens datering.

Energimærkningsfirmaet genoptog sagen og fastholdt, at energimærkningsrapporten og energimærke D var korrekt udarbejdet efter de dagældende regler. Firmaet bemærkede, at oplysninger om efterisolering var modtaget fra sælgeren, og at der kunne være foretaget ændringer i de fem år efter rapportens udarbejdelse.

Klagerens synspunkter

Klageren var uforstående over for energimærke D og mente, at rapporten var ukorrekt. Klageren anførte, at Energistyrelsens afgørelse var baseret på energikonsulentens oplysninger, og at en teknisk revision burde have været foretaget. Klageren påpegede desuden, at der ikke var foretaget boreprøver, da sælgeren havde modsat sig dette, og at klagerens egne boreprøver viste mangelfuld isolering af taget. Klageren fremsendte billeder, der angiveligt viste uisolerede lofter og gulve, en uisoleret taglem, manglende isolering i kvisten, uisolerede rør i krybekælderen samt utætte vinduer og døre. Klageren mente, at en uvildig skønsmand straks kunne have afhjulpet sagen.

Energistyrelsens og energimærkningsfirmaets bemærkninger

Energimærkningsfirmaet fastholdt rapportens retvisning. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at energikonsulenten havde overholdt retningslinjerne i Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 3 (HB08), som ikke kræver flere boreprøver. Energistyrelsen bemærkede, at en boreprøve var foretaget på facaden mod vejen, og at forholdene for loftlemmen kunne have ændret sig siden rapportens udarbejdelse i 2011. Energistyrelsen vurderede, at energikonsulentens vurdering af loftlemmens isoleringsgrad var retvisende for tidspunktet for rapportens udførelse.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 26. september 2016, dog med en ændret begrundelse for klagepunkt 1 og 2. Nævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.

Retsgrundlag og gældende retningslinjer

Nævnet lagde til grund, at faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger skal behandles efter de retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for energimærkningens indberetning, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 45, stk. 1. Da rapporten blev indberettet den 17. maj 2011, var Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 3 (HB08) gældende. Ifølge HB08 kapitel 2.4.3 skal bygningsregistreringen sikre en klar og entydig beskrivelse, så ejeren kan genkende bygningsdele og forstå energibesparelsesforslagene.

Vurdering af klagepunkter

Klagepunkt 1: Ydervægge

Klageren anførte, at ydervæggene ikke var isoleret som beskrevet. Nævnet bemærkede, at HB08 kapitel 3.1.2 kræver, at det angives, på hvilket grundlag oplysningerne om isolering er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse. Energikonsulenten havde registreret hule ydervægge med hulrumsfyld, konstateret ved en boreprøve i facaden mod vejen. Selvom rapporten burde have angivet grundlaget for vurderingen, ændrede dette ikke ved, at energimærkningsrapporten fastholdtes som retvisende for ejendommens stand.

Klagepunkt 2: Kobberrør og loftlem

Klageren påstod, at kobberrør i krybekælder og loftlem ikke var isoleret. Ifølge HB08 kapitel 5.4.2 og 5.4.4 skal varmerør registreres og beskrives, herunder isolering. Energikonsulenten havde registreret varmerør med 20 mm isolering. Nævnet fandt, at energikonsulenten havde registreret varmerørene efter retningslinjerne, da der ikke var dokumentation for det modsatte. Ligeledes burde beskrivelsen af varmerørenes isolering have fremgået direkte af rapporten og ikke kun kontroludskriften, men dette ændrede ikke rapportens retvisning. For så vidt angår loftlemmen, var Nævnet enig med Energistyrelsen i, at forholdene kunne have ændret sig mellem besigtigelsen i 2011 og klagerens overtagelse i 2015, og rapporten fastholdtes som retvisende for besigtigelsestidspunktet.

Klagepunkt 3: Defekte installationer og bygningsdele

Klageren anførte, at emhætte, solfangeranlæg og vinduer var defekte. Nævnet bemærkede, at HB08 kapitel 4.1.2 angiver, at emhætter ikke skal registreres særskilt i energimærket, da bygningen fortsat regnes med naturlig ventilation. Energikonsulenten havde registreret og beskrevet vinduer og solfangeranlæg i henhold til HB08 kapitel 3.3.3 og 5.8.2. Nævnet fandt, at energikonsulenten ikke kunne drages til ansvar for en defekt installation, da funktionsdygtigheden af et anlæg registreret i 2011 ikke kunne garanteres flere år senere. Nævnet var enig med Energistyrelsen på dette punkt.

Konklusion

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse, da energikonsulenten havde fulgt de dagældende regler for energimærkning. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 4.