Afslag på samtykke til adoption uden moderens samtykke

Et barn blev i 1963 anbragt på institution og flyttede i 1967 til et privat plejehjem, hvor det har haft ophold siden. Moderen fik i 1967 skriftligt tilsagn om, at adoption ikke ville blive søgt gennemført mod hendes vilje. Plejeforældrene, der var godkendt som adoptanter i 1978, ønskede nu at adoptere barnet for at ligestille det med deres egne børn, da barnet havde boet hos dem siden 1967.

Kontakten mellem moderen og barnet havde været minimal; ingen personlig kontakt siden 1967 og ingen brevkontakt siden 1968. Moderens samtykke til adoptionen blev forsøgt indhentet, men hun reagerede ikke på henvendelserne.

Moderens bopælskommune anbefalede ikke tvangsadoption, da de ikke fandt barnets situation truet, og der ikke var tegn på, at moderen ville begære barnet hjemgivet. Kommunen henviste desuden til, at barnet ville fylde 18 år i 1981, hvorefter moderens samtykke ikke længere ville være påkrævet. Ifølge Adoptionsloven § 9, stk. 2 kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles uden forældresamtykke, hvis hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger det, og Ankestyrelsens samtykke er påkrævet, hvis barnet er under børne- og ungdomsforsorg.

Efter en grundig gennemgang af sagens oplysninger fandt Ankestyrelsen ikke, at der forelå en af de "ganske særlige situationer", som berettiger adoption uden forældresamtykke. Det blev ikke godtgjort, at barnets nuværende situation indeholdt forhold, der afgørende tilsagde, at samtykke til adoption burde meddeles af hensyn til barnets tarv.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at meddele samtykke til adoption i henhold til Adoptionsloven § 9, stk. 2.