Afslag på retshjælp til retssag efter tidligere afvist brandskade

Sagen omhandler et forsikringsselskabs afslag på at dække omkostningerne til retshjælp for en retssag, som en forsikringstager ønskede at anlægge mod selskabet. Tvisten udspringer af en tidligere afgørelse fra Ankenævnet (sag 101649), hvor selskabet fik medhold i, at en brandskade på klagerens ejendom ikke var dækningsberettiget.

Parternes Hovedargumenter

Klagerens påstande: Klageren, nu repræsenteret ved en advokat, argumenterede for, at der var grundlag for retshjælp, da den oprindelige ankenævnssag var mangelfuldt belyst. Hovedpunkterne var:

• Bevisvurdering: Vægtningen af beviser, især vidneforklaringer, ville være anderledes og mere grundig i en retssag, hvor der er krav om understøttende dokumentation.
• Manglende advokatbistand: Klageren var ikke repræsenteret af en advokat i den oprindelige sag, hvilket påvirkede sagens førelse.
• Faktuelle uenigheder: Klageren bestred selskabets påstande om ejendommens stand (fugtproblemer, møblering) og henviste til, at han havde foretaget omfattende renoveringer (nyt tag, nye vinduer). Han fremlagde også forklaringer på forhold, selskabet fandt mistænkelige, såsom indbetaling af et indskud til en lejlighed kort før branden.

Selskabets påstande: Aros Forsikring afviste at give retshjælp med henvisning til, at der ikke var "rimelig grund" til at føre sagen, jf. forsikringsvilkårenes pkt. 3.2. Selskabets centrale argumenter var:

• Ingen nye beviser: Klageren havde ikke fremlagt nye, væsentlige oplysninger eller beviser, der kunne sandsynliggøre, at en domstol ville nå et andet resultat end Ankenævnet.
• Ankenævnets afgørelse: Den oprindelige sag blev afgjort af et enigt ankenævn, hvilket indikerer en stærk sag for selskabet.
• Vidneforklaringer: Selskabet anså de indhentede vidneforklaringer for troværdige. De oplyste desuden at være blevet kontaktet af et nyt anonymt vidne efter den første afgørelse, som påstod, at klageren havde en historik med adskillige brande og indbrud.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet. Afgørelsen er baseret på, at der ikke var en rimelig grund til at føre sagen, jf. punkt 3.2 i vilkårene for retshjælpsforsikring.

Nævnet lagde især vægt på udfaldet af den tidligere ankenævnssag (sag 101649), hvor nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at afvise dækning for den anmeldte brandskade. Nævnet vurderede, at der ikke efterfølgende var fremkommet nye oplysninger, som gav anledning til at antage, at en retssag ville medføre et mere gunstigt resultat for klageren.

Klagerens argumenter om, at bevisvægtningen ville være anderledes i en retssag, og at han ikke var repræsenteret af en advokat i den oprindelige sag, blev ikke anset for tilstrækkelige til at ændre denne vurdering. De øvrige anbringender fra klageren kunne heller ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.