Sag om afvist dækning for sunket båd grundet manglende sødygtighed

Denne sag omhandler en forsikringstagers krav om dækning for en sunket båd, som forsikringsselskabet har afvist med henvisning til manglende sødygtighed.

Sagens baggrund

Forsikringstageren havde tegnet en bådforsikring med kaskodækning hos Topdanmark Forsikring A/S. Den 26. september 2024 sank forsikringstagerens båd i havn, hvor den lå med henblik på indretning til beboelse. Båden var købt den 1. august 2024, og forsikringstageren havde udført istandsættelsesarbejde. Efter en prøvesejlads den 30. august 2024, hvor der opstod røg fra styrbord maskine, afmonterede forsikringstageren turboen og lydpotten den 12. september 2024 og sendte dem til reparation. Båden blev efterladt i vandet med et åbent rør fra udstødningen.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren forventede dækning under sin bådforsikring og ønskede en retfærdig løsning. Han anførte, at båden havde ligget normalt i vandet i 14 dage efter afmonteringen af turboen, og at en lokal beboer havde ført opsyn. Videoovervågning fra havnen viste, at båden sank pludseligt over ca. 20 minutter. Forsikringstageren hævdede, at en sjælden vindretning den 26. september 2024 pressede bølger direkte ind i havneindløbet, hvilket han ikke kunne forudsige. Han bestred også, at han selv havde anmodet selskabet om at forestå bjærgningen, idet han mente, at taksator udtrykkeligt havde oplyst, at han ikke selv skulle foretage sig noget.

Forsikringsselskabets påstande: Topdanmark afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 17 D, som udelukker dækning for både, der ikke er sødygtige. Selskabet henviste til en taksatorrapport af 2. oktober 2024, der konkluderede, at årsagen til forliset var, at udstødningen i styrbord side var adskilt ved motorlydpotten og turboen, hvilket medførte, at havvand kunne trænge ind. Selskabet vurderede, at forsikringstageren havde handlet groft uagtsomt ved at efterlade båden i vandet i en ikke-sødygtig stand, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2. Da skaden ikke var dækningsberettiget, afviste selskabet også at dække udgifterne til bjærgning, selvom de havde arrangeret den for at undgå forurening.

Relevante forhold og dokumentation

• Taksatorrapport af 2. oktober 2024: Konkluderede, at den adskilte udstødning var årsag til forliset, da den tillod vandindtrængning.
• Forsikringsbetingelser: Punkt 17 D.2 udelukker dækning for ikke-sødygtige både. Ordforklaringen definerer "sødygtig" som en båd, der er egnet til at gå til søs uden fare for skib eller mandskab.
• Videoovervågning fra havn: Viste båden synke over ca. 20 minutter.
• Kommunikation: Klagerens skadeanmeldelse og telefonsamtaler med selskabet og taksator vedrørende bjærgning.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage.Ankenævnet har lagt vægt på, at hovedårsagen til bådens forlis var, at den ikke var sødygtig på skadetidspunktet. Dette skyldtes, at udstødningen i styrbord side var adskilt ved motorlydpotten og turboen, hvilket efterlod et åbent rør, der tillod havvand at trænge ind i motorrummet.Nævnet bemærker, at undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelsernes punkt 17.D.2, som udelukker dækning for både, der ikke er sødygtige, udgør en sikkerhedsforskrift. I henhold til Forsikringsaftaleloven § 51 kan forsikringsselskabet anvende en sådan undtagelse, hvis forsikringstageren har handlet uagtsomt. Nævnet vurderer, at skaden må tilregnes klageren som uagtsom, idet klageren har ansvaret for bådens vedligeholdelse og sikring. Det var groft uagtsomt at lade båden ligge i vandet med en åben udstødning, der tillod vandindtrængning, og uden tilstrækkeligt tilsyn.Da skaden på båden ikke er dækningsberettiget under forsikringen, kan Ankenævnet heller ikke pålægge selskabet at dække udgifterne til bjærgning af båden. Klagerens øvrige anbringender, herunder om den sjældne vindretning, kan ikke føre til et andet resultat.