Tvist om fortsat ret til ydelser for tab af erhvervsevne efter ophør af udbetalinger fra pensionsselskab

En forsikringstager klager over, at hans pensionsselskab, PFA Pension, har stoppet udbetalingen af ydelser for tab af erhvervsevne. Selskabet vurderer, at hans erhvervsevne ikke længere er nedsat med mindst halvdelen, mens klageren fastholder, at han har en varig og væsentlig nedsættelse af sin arbejdsevne.

Sagens baggrund

Klageren blev i februar 2022 sygemeldt fra sit lederjob på grund af hjerterytmeforstyrrelser, som førte til, at han fik indopereret en pacemaker. Selvom hans fysiske tilstand stabiliseredes, udviklede han en betydelig hjernetræthed og kognitive vanskeligheder, som begrænsede hans udholdenhed.

Efter sygemeldingen forsøgte klageren i samarbejde med sin arbejdsgiver og kommunen en gradvis genoptagelse af arbejdet. Gennem en længere periode med forskellige arbejdstidsforsøg blev det konkluderet, at hans maksimale stabile arbejdsevne var 15 timer om ugen (3 timer dagligt). Dette førte til, at han blev ansat i en nyoprettet, mindre krævende stilling og bevilget et fastholdelsesfleksjob.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver, at PFA Pension anerkender, at hans erhvervsevne fortsat er nedsat med mindst halvdelen, og at han derfor er berettiget til ydelser. Han argumenterer for, at hans reelle arbejdsevne er grundigt afklaret til maksimalt 15 timer om ugen, hvilket er dokumenteret gennem lægeerklæringer, en neuropsykologisk vurdering, kommunale akter og udtalelser fra hans arbejdsgiver. Han anfører, at PFA's vurdering er i modstrid med alle sagens oplysninger og fejlagtigt fokuserer på hans gode fysiske helbred og høje kognitive testresultater, uden at tage højde for den invaliderende træthed og manglende udholdenhed.

PFA Pensions påstand: PFA afviser kravet og fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 50 %. Selskabet lægger vægt på, at de lægelige undersøgelser ikke viser en fysisk årsag til trætheden, og at neuropsykologiske tests viser høje kognitive ressourcer. PFA mener, der er en uoverensstemmelse mellem de objektive testresultater og klagerens subjektive oplevelser. Selskabet argumenterer for, at klageren, trods behov for skånehensyn, fortsat kan arbejde mere end halv tid i et passende erhverv.

Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 30. november 2023, da klagerens tilstand på dette tidspunkt var stabiliseret. Bevisbyrden for, at den helbredsmæssige erhvervsevne er varigt nedsat med mindst halvdelen, påhviler klageren.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle helbredsmæssige erhvervsevne i forsikringsbetingelsernes forstand var varigt nedsat med mindst halvdelen efter den 30. november 2023. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnets begrundelse inkluderede følgende punkter:

• Skånehensyn: Klageren har omfattende skånehensyn, herunder nedsat arbejdstid, selvtilrettelæggelse, afgrænsede opgaver, hjemmearbejde og fritagelse for deadlines, ansvar og forhandlinger. Nævnet vurderede, at disse skånehensyn ikke i sig selv beviser, at klageren ikke kan arbejde halv tid i et relevant erhverv på det brede arbejdsmarked.

• Lægelige oplysninger: Der blev lagt vægt på, at der ikke er beskrevet helbredsmæssige gener, som er uforenelige med et job på halv tid med passende skånehensyn. Den neuropsykologiske undersøgelse viste, at klageren er velbegavet med gode kognitive ressourcer, omend med lette vanskeligheder med forarbejdningshastighed og kognitiv fleksibilitet. Klagerens hjertesygdom gav ikke i sig selv anledning til skånehensyn.

• Arbejdstid: Nævnet bemærkede, at klageren i perioden fra august til december 2022 arbejdede mellem 16 og 20,5 timer ugentligt, og at han ifølge et kommunalt notat fra november 2022 holdt fast i at arbejde 15-20 timer om ugen.

• Fleksjob: Tildelingen af et fleksjob begrunder ikke i sig selv en formodning for, at erhvervsevnen er nedsat til under halvdelen, da kriterierne for fleksjob er bredere end for forsikringsdækning ved tabt erhvervsevne.

Klageren fik på denne baggrund ikke medhold.