Command Palette

Search for a command to run...

Klager ansøgte Furesø Kommune om tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på sin ejendom. Kommunen behandlede ansøgningen som en anmodning om dispensation fra tilslutningspligt til Værløse Varmeværk og meddelte afslag den 26. september 2008. Klager klagede herefter til Energiklagenævnet.

Baggrund for tilslutningspligten

Klager bestred, at ejendommen var pålagt tilslutningspligt. Furesø Kommune oplyste, at Værløse Kommune (nu Furesø Kommune) i 1980'erne inddelte byområder i fjernvarme- og naturgasområder, og klagerens ejendom var beliggende i et fjernvarmeområde. Værløse Kommunalbestyrelse vedtog den 12. december 1984, at eksisterende forbrugere frit kunne fortsætte med deres daværende opvarmningsform. Ved opførelse af nye huse eller ændring af opvarmningsform skulle der dog skiftes til den i området godkendte ledningsførte energi, i dette tilfælde fjernvarme. Kommunen forklarede, at beslutningerne blev offentliggjort i lokale aviser og fremlagt til gennemsyn, men at der ikke var fundet regler om direkte meddelelse til berørte grundejere.

Kommunens afslag

Furesø Kommune begrundede afslaget med, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt "særligt tilfælde" til at meddele dispensation, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunen havde indhentet en anbefaling fra Værløse Varmeværk om ikke at give dispensation.

Klagers argumenter

Klager anførte, at ejendommen ikke var pålagt gyldig tilslutningspligt, da:

Kommunens og varmeværkets yderligere bemærkninger

Furesø Kommune fastholdt afgørelsen og henviste til den nugældende tilslutningsbekendtgørelse. Kommunen bekræftede, at der ikke var fundet et brev til berørte grundejere om afgørelsen, og at afgørelsen om skift til ledningsført energi ikke var tinglyst på klagers ejendom. Værløse Varmeværk oplyste, at de ikke var i besiddelse af yderligere materiale vedrørende Værløse Kommunes beslutning af 12. december 1984 om pålæggelse af tilslutningspligt, herunder et projektforslag.

Energiklagenævnet bemærkede indledningsvist, at en pålagt tilslutningspligt ikke udelukker etablering af et jordvarmeanlæg, da tilslutningspligten primært indebærer en pligt til at betale faste afgifter og tilslutningsafgift, ikke en pligt til at aftage varme. Kommunens afgørelse om tilladelse til jordvarmeanlæg skulle træffes efter Bekendtgørelse om jordvarme § 4, stk. 1, og kunne påklages til Miljøklagenævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 92, stk. 1.

Gyldighed af tilslutningspligt

Nævnet vurderede, at reglerne om dispensation fra tilslutningspligt kun finder anvendelse, hvis der er pålagt en gyldig tilslutningspligt. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1 (den dagældende bekendtgørelse nr. 98 af 1982) kunne beslutning om tilslutningspligt først træffes, når forudsætningerne var belyst i et godkendt projekt. Desuden krævede Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 og Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 (den dagældende bekendtgørelse nr. 45 af 1982), at godkendelsen af et projekt om tilslutningspligt skulle meddeles skriftligt til ejeren af den pålagte ejendom, og beslutningen skulle tinglyses på ejendommen.

Nævnets konklusion

Energiklagenævnet konstaterede, at Værløse Kommune ikke havde udarbejdet et projektforslag om tilslutningspligt, inden beslutningen af 12. december 1985 blev truffet. Derudover var der ingen dokumentation for, at en skriftlig meddelelse om tilslutningspligten var sendt direkte til de berørte grundejere, og afgørelsen var ikke tinglyst på klagers ejendom. Da udarbejdelse af projektforslag og direkte meddelelse til de berørte ejere anses for gyldighedsbetingelser for pålæggelse af tilslutningspligt, fandt Energiklagenævnet, at klagers ejendom ikke var pålagt gyldig tilslutningspligt til Værløse Varmeværk.

Afgørelse

Furesø Kommunes afgørelse af 26. september 2008 blev ophævet. Energiklagenævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, hvorvidt klager kunne få tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg efter anden lovgivning, da dette er en separat proces under Miljøklagenævnet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.

Lignende afgørelser