Stadfæstelse af afslag på dispensation fra tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afgørelse af 16. april 2009, hvor kommunen meddelte afslag på en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til Københavns Energi. Klagen blev indgivet til Energiklagenævnet den 18. maj 2009. Ejendommen, der er genstand for sagen, blev pålagt tilslutningspligt til Københavns Energi ved en afgørelse fra Københavns Kommune den 17. juni 1993, med en frist på 9 år for tilslutning til værket. Klageren ansøgte om dispensation fra denne pligt, da ejendommen opvarmes med et oliefyr og således ikke anvender fjernvarme. Kommunen videresendte klagen til Energiklagenævnet i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 2. Klageren har anført flere argumenter til støtte for sin ansøgning om dispensation.

Klagerens Argumenter

Klageren har fremsat følgende hovedargumenter for at opnå dispensation fra tilslutningspligten:

• Den faste afgift, som pålægges ejendomme med tilslutnings- eller forblivelsespligt til Københavns Energi, opfattes som en skjult beskatning.
• En medarbejder fra Københavns Energi opfordrede klageren til at ansøge om dispensation fra tilslutningspligten i et brev dateret 13. februar 2009.
• Ejendommen opvarmes udelukkende med et oliefyr og anvender derfor ikke fjernvarme.

Energiklagenævnet stadfæstede Københavns Kommunes afgørelse af 16. april 2009, hvilket betyder, at afslaget på dispensation fra tilslutningspligten opretholdes.

Retsgrundlaget for Tilslutningspligt

Energiklagenævnet bemærkede indledningsvist, at tilslutningspligten, som reguleres af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, indebærer en pligt for ejendommens ejer til at betale tilslutningsafgift og faste afgifter til forsyningsselskabet. Det indebærer dog ikke en pligt til at aftage varme eller indrette varmesystemet herefter. Ejendommen blev pålagt tilslutningspligt med en 9-års frist i 1993 i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 10. Når en kommune har truffet afgørelse om tilslutningspligt, og klagefristen er udløbet, er afgørelsen bindende, og man kan som udgangspunkt ikke senere kræve sig fritaget efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16.

Energiklagenævnets Vurdering af Klagerens Argumenter

Faste Afgifter og Beskatning

Energiklagenævnet afviste klagerens argument om, at den faste afgift er en skjult beskatning. Nævnet fastslog, at afgiften er en direkte konsekvens af ejendommens pålagte tilslutningspligt til Københavns Energi, som hjemles i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1.

Dispensation fra Tilslutningspligt

Kommunen har mulighed for at meddele dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen har et vidt skøn i denne vurdering, som skal baseres på en reel og konkret vurdering af hver ansøgning. Særlige tilfælde er ikke udtømmende defineret og kan omfatte både varmeforsyningsmæssige og andre grunde, herunder personlige og økonomiske forhold. Energiklagenævnet understregede, at det forhold, at en alternativ opvarmningsløsning er billigere, ikke i sig selv er afgørende for, om en pålagt tilslutningspligt er urimelig. Nævnet tilsluttede sig Københavns Kommunes skøn vedrørende brugen af oliefyr, idet kommunen havde et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sin afgørelse og et vidt skøn i henhold til lovgivningen.

Medarbejderens Opfordring

Vedrørende klagerens påstand om, at en medarbejder fra Københavns Energi opfordrede til at søge dispensation, fortolkede Energiklagenævnet brevet som en oplysning om muligheden for at søge dispensation, snarere end en indikation af, at klageren var berettiget til den. Nævnet fandt ikke, at brevet indeholdt en vurdering af klagerens ret til dispensation.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede herefter Københavns Kommunes afgørelse af 16. april 2009. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.