Energiklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse om tilslutningspligt, da der ikke var grundlag for fornyet behandling

Energiklagenævnet vurderede, at klagen var indgivet for sent, da den blev modtaget den 9. juni 2015, efter klagefristens udløb den 8. juni 2015 kl. 15.00. Dog valgte nævnet at se bort fra fristoverskridelsen på baggrund af uskrevne forvaltningsretlige regler om oprejsningsbevilling. Dette skyldtes, at Randers Kommune havde skiftet kommunikationsform til digital post midt i en verserende sag uden særskilt meddelelse til klageren, og at fristoverskridelsen kun var på én dag.

Randers Kommunes manglende grundlag for genbehandling

Nævnet fastslog, at Randers Kommune ikke havde haft grundlag for at træffe en fornyet afgørelse vedrørende klagers ejendom. Dette skyldtes, at klagers sag ikke var omfattet af Energiklagenævnets generelle afgørelse af 26. juni 2014, som Randers Kommune havde baseret sin genbehandling på. Klagerens sag var derimod endeligt afgjort ved Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014, som ikke hjemviste sagen til fornyet behandling hos kommunen.

Retsstillingen efter afgørelsen

Med ophævelsen af Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015 er retsstillingen for klagers ejendom uændret fra Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014. Dette betyder, at ejendommen fortsat er pålagt forblivelsespligt for den eksisterende bebyggelse i henhold til Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003 (stadfæstet af Energiklagenævnet den 10. december 2004) og tilslutningspligt for ny bebyggelse i henhold til Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013.

Energiklagenævnet bemærkede desuden, at Højesterets dom af 16. juni 2014 endeligt havde afgjort sagen vedrørende Sønderhald Kommunes pålæg af forblivelsespligt for klagers ejendom. De øvrige anbringender fra klageren, herunder spørgsmål om varmeværkets bestyrelse, kunne ikke give anledning til genoptagelse af nævnets afgørelse af 18. juli 2014.

Randers Kommune traf herefter den fornyede afgørelse den 19. februar 2015, hvor klagers ejendom blev pålagt tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse, men samtidig blev der meddelt dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 (folkepensionister).

Klagers synspunkter

Klager anførte en række punkter i sin klage:

• Fritagelse for tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse: Randers Kommune havde ikke undersøgt, om omstillingen til kollektiv varmeforsyning ville være uforholdsmæssig bekostelig for klagers ejendom.
• Manglende oplysninger i afgørelsen: Klager mente, at afgørelsen manglede oplysninger om, hvilke bygninger der var pålagt tilslutningspligt, samt hvor brændet til opvarmning af ejendommen kom fra. Klager gjorde gældende, at hvis brændet stammede fra egen skov, kunne ejendommen være et lavenergihus og dermed omfattet af fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 6.
• Pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse: Klager mente, at pålægget skulle ophæves, da definitionen af "ny bebyggelse" ikke var præciseret, og afgørelsen derfor også omfattede renovering og tilbygning uden installation af et nyt selvstændigt opvarmningssystem, hvilket ikke var i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.
• Godkendelse af projektforslaget: Klager anførte, at godkendelsen skulle ophæves på grund af flere forhold:
  • Fjernvarmenet var ikke nedlagt i hele forsyningsområdet, hvilket var en forudsætning i Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014, og dette udgjorde en alvorlig sagsbehandlingsfejl.
  • En stor andel af ejendommene kunne ikke pålægges tilslutningspligt, og omkostninger til udvidelse af ledningsnettet var ikke medtaget i projektforslagets beregninger, hvilket gjorde forbrugerøkonomien misvisende.
  • Der kunne ikke pålægges tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse i områder uden forsyningsmulighed.
  • Fremløbstemperaturen i store dele af nettet var ikke tilstrækkelig høj.
  • Der manglede en fortegnelse over andelshavere i kraftvarmeværket, hvilket betød, at der ikke kunne vælges en lovlig bestyrelse, og bestyrelsen kunne derfor ikke forpligte værket til udbygning af nettet.
  • Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg var ikke i overensstemmelse med opsigelsesvarsler i Forbrugeraftaleloven § 28, stk. 1.

Randers Kommunes udtalelse

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til den oprindelige begrundelse. Kommunen bemærkede, at pålægget om tilslutningspligt gjaldt for alle opvarmede beboelsesbygninger på klagers ejendom. Vedrørende lavenergihus-spørgsmålet anførte kommunen, at BBR-registeret ikke gav anledning til yderligere undersøgelse, og at klager ikke havde dokumenteret forholdet. Kommunen afviste desuden, at opvarmning med brænde fra egen skov alene kunne karakterisere ejendommen som et lavenergihus. For så vidt angik klagers bemærkninger til projektforslaget og ny bebyggelse, henviste kommunen til Energiklagenævnets afgørelse af 26. juni 2014, som allerede havde stadfæstet disse forhold, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger af betydning.