Naboer ikke klageberettigede i sag om kommunes godkendelse af biogasanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte den 16. december 2014 et projektforslag for Viftrup Biogasanlæg. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektet omfatter etablering af et biogasanlæg, der skal levere biogas til Spjald Fjernvarmeværk, hvor det skal erstatte eller supplere det nuværende brændsel.

Klage og indsigelser

Energiklagenævnet modtog den 12. januar 2015 en fællesklage fra en række naboer og omkringboende. Klagen vedrørte kommunens godkendelse af projektforslaget. Klagerne bor i nærheden af det planlagte anlæg, men deres ejendomme berøres ikke af ledningstracéet, og de skal hverken afgive areal eller have pålagt servitut. Klagen, der også blev indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet, omhandlede desuden kommunens afgørelser truffet i henhold til planloven, herunder en række miljømæssige forhold og projektets samfundsøkonomiske fordelagtighed.

Energiklagenævnets kompetence

Energiklagenævnet anmodede klagerne om bemærkninger til spørgsmålet om klageberettigelse. Nævnet præciserede, at dets prøvelse i en klagesag alene omfatter, hvorvidt projektforslaget er vedtaget i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens regler, herunder om projektet er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26. Det ligger uden for Energiklagenævnets kompetence at behandle afgørelser efter planloven, herunder spørgsmål om anlæggets placering eller VVM-regler, som i visse tilfælde kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes godkendelse af projektforslaget for Viftrup Biogasanlæg. Afvisningen skyldtes, at klagerne ikke blev anset for at være klageberettigede.

Begrundelse for afvisning

Adgangen til at klage til Energiklagenævnet over kommunens afgørelse om godkendelse af projektforslaget fremgår af Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 31, stk. 1. Da hverken varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen indeholder specifikke regler om klageberettigelse, blev vurderingen foretaget ud fra almindelige forvaltningsretlige regler. Disse regler kræver, at en klager har en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres. Begge betingelser skal være opfyldt, og interessen skal være relevant i forhold til varmeforsyningslovens formål, som er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning og varmt vand samt at mindske afhængigheden af fossile brændsler, jf. Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1.

Energiklagenævnet har i praksis anlagt en snæver fortolkning af klageberettigelse i sager om godkendelse af projektforslag. Dette skyldes, at Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 25 og Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28 angiver en særlig procesordning, der indikerer, hvilken personkreds der har en væsentlig og individuel interesse (berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut).

Da klagerne ikke skulle afgive areal eller have pålagt servitut, og der ikke var andre omstændigheder, der kunne begrunde en væsentlig og individuel interesse i en efterprøvelse af kommunens afgørelse, fandt Energiklagenævnet, at klagerne ikke var klageberettigede. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4 og Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 5.