Nyborg Kommunes godkendelse af fjernvarmeprojekt i Ullerslev ophævet grundet manglende partshøring

• Varmebehovet var retvisende og svarede til tidligere anvendte opgørelser og kommunens årsstatistik.
• Det faktiske naturgasforbrug var lavt på grund af supplerende varmekilder.
• Overskudsvarme medfører ingen forøgelse af emissioner.
• Omkostninger til kedeludskiftning var rimelige og baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog.
• Der var ingen årlige driftsomkostninger for selskabets direkte units.
• En tilslutningsgrad på 100 % var realistisk, og der var allerede modtaget tilsagn fra 58 % af de potentielle forbrugere.

Energiklagenævnet ophævede Nyborg Kommunes afgørelse af 28. februar 2014 og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Inhabilitet

Nævnet fandt, at der ikke forelå inhabilitet efter Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3 eller Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5. Dette skyldes, at et selskab, der er 100 % ejet af det offentlige, ikke betragtes som en privat juridisk enhed i relation til forvaltningsloven. Desuden kan kommunen selv udarbejde projekter, som den efterfølgende skal godkende i henhold til varmeforsyningsloven. Nævnet anerkendte dog, at dette forhold skærper kravene til hjemmelsgrundlaget og begrundelsen for kommunens afgørelse.

Manglende partshøring

Energiklagenævnet fastslog, at Nyborg Kommune burde have partshørt klager over det reviderede projektforslag af 19. december 2013 og de supplerende beregninger af 21. januar 2014. Disse oplysninger var af afgørende betydning for sagens afgørelse, især da kommunen skal vurdere projektforslaget på baggrund af de samfundsøkonomiske beregninger, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24. For projekter, der ændrer områdeafgrænsningen, kan godkendelse kun ske, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde den eksisterende afgrænsning, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2.

Mangelfuld partshøring er en garantiforskrift i Forvaltningsloven § 19, stk. 1, og retsvirkningen er som udgangspunkt, at afgørelsen er ugyldig. Selvom klager blev partshørt under nævnets behandling, fandt nævnet, at dette ville betyde, at nævnet i realiteten ville fungere som første instans, hvilket ville fratage klager retten til en to-instansbehandling. Dette blev ikke anset for forsvarligt eller hensigtsmæssigt, især da projektforslagets samfundsøkonomiske resultat var beskedent og følsomt over for små justeringer.

Afgørelse

På baggrund af den mangelfulde partshøring ophævede Energiklagenævnet Nyborg Kommunes afgørelse af 28. februar 2014, og sagen blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede desuden, at en tilslutningsgrad på 100 % efter 10 år ikke syntes realistisk. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Klager anmodede om forlængelse af klagefristen til Energiklagenævnet, hvilket kommunen imødekom. Klagen blev indgivet den 11. august 2010. Kommunen forsinkede dog fremsendelsen af klagen til Energiklagenævnet med cirka seks måneder efter anmodning fra fjernvarmeselskabet om at sætte sagen i bero.

Kommunens begrundelse for godkendelse

Svendborg Kommune godkendte projektforslaget med den begrundelse, at de samfundsøkonomiske beregninger, der var revideret efter klagers bemærkninger, stadig viste en fordel ved fjernvarme frem for individuel naturgas- eller oliefyr. Kommunen vurderede, at Naturgas Fyns økonomiske forhold ikke ville blive væsentligt forrykket af ændringen i områdeafgrænsningen. Kommunen bemærkede også, at Stenstrup Fjernvarme var indstillet på at betale faktiske frakoblingsomkostninger, men ikke kompensation eller frameldelsesgebyr for installationer over 15 år.

Klagerens anbringender

Naturgas Fyn Distribution A/S påklagede kommunens afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Mangelfuld begrundelse: Kommunens afgørelse opfyldte ikke kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, da den ikke angav, hvilke retsregler afgørelsen var truffet i henhold til, eller hvilke hovedhensyn der var lagt vægt på.
• Utilstrækkelig sagsoplysning (officialprincippet): Kommunen havde ikke de fornødne oplysninger til at vurdere, om klagers økonomiske forhold ville blive væsentligt forrykket, som krævet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Klager anførte, at projektet ville medføre mistede distributionsindtægter og påvirke selskabsøkonomien, og at den samfundsøkonomiske fordel var usikker.
• Manglende partshøring: Kommunen burde have sendt det reviderede projektforslag i høring hos klager, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1, før afgørelsen blev truffet.
• Ulovlig godkendelse af halmfyret kedel i 2006: Klager anførte, at Egebjerg Kommunes godkendelse af en halmfyret kedel i 2006 var i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4, da biomasse kun kan godkendes ved fremtidigt øget varmebehov og kun til at dække dette behov. Den øgede kapacitet burde ikke kunne bruges som grundlag for udvidelse på naturgassens bekostning.